Det største minde begynder her

Det største minde begynder her

fredag den 27. august 2010

Hvad er barnets navn??

Er nu ved at være så langt henne i min graviditet at vi er begyndt at tale om navne. Vi har jo valgt ikke at få barnets køn at vide så vi er nød til at have navne klar til begge køn. Det er nu også hyggeligt at sidde og snakke om både pige- og drengenavne. Lasse syntes at det er rigtig svært fordi han ikke har set/mødt barnet endnu og det kan jeg da godt give ham ret i. Vi vil ikke finde et perfekt navn til hver køn men bare have nogen at vælge imellem til den dag guldklumpen kommer til verden.

Her er en liste med de navne som vi har talt om: (nok mest mine ønsker)

Pigenavne:

  • Isabelle
  • Freya
  • Alberte
  • Kaya
  • Emmelie
  • Mille
  • Nanna
  • Sille
  • Milla
  • Frida
  • Madicken
  • Olivia
Drengenavne:

  • Magnus
  • Sebastian
  • Markus
  • Aleksander/Alexander
  • Emil
  • Oliver
  • Oscar/Oskar
  • Mikkel
  • Nicolaj
  • Nicklas
  • Bastian
  • Milo
  • Elliot
Det bliver så spændende at se hvad det er for et lille menneske der gemmer sig i min mave. Jeg glæder mig sådan til at få guldklumpen i mine arme. Idag er der kun 83 dage til termin og de kan jo hurtig gå.

torsdag den 19. august 2010

Følelser

De der følelser er godt nok noget underligt noget. De springer frem og tilbage i kroppen på en og kan skrifte så hurtig som vinden blæser. Bedst som man tror at kun kender man en bestemt følelse så kommer der en lille afvigelse i den som man måske ikke kan håndtere. Denne afmagt må vi leve med hele livet for at lære at genkende følelser hører med til livets skole og stopper først den dag hjertet stopper med at slå.
Hvordan håndterer man så disse følelser??? Det er så forskelligt. Nogle følelser skal man græde igennem, andre le, nogen begrave sig i ensomhed, omgive sig med mennesker, flygte. Det bedste er nok at mærke efter med sig selv hvad den enkelte følelse gør ved dig og ud fra dette håndtere den på den bedst mulige måde.

Gennem denne graviditet har jeg oplevet mange nye følelser. Den største er dog den afmagt af ikke at kunne gøre noget. Har snart gået hjemme i 2 måneder pga. bækkenløsning. Dette har gjort at mit selvværd, selvtillid og livskvalitet er dalet meget kraftigt. Det går desværre også ud over mine omgivelser og de mennesker jeg elsker. Jeg har svært ved at håndtere det og gemmer mig i min afmagt og ensomhed. Føler mig svigtet og meget alene. Dette er svært at komme ud af, selvom jeg dagligt prøver. Det ender dog som oftest med at jeg bliver total hormonella og sidder med tårene trillende ned af kinderne.

Hvem har også sagt at det skulle være let at være gravid???