Det største minde begynder her

Det største minde begynder her

lørdag den 25. september 2010

Børneværelset tager form

Jubiiii nu er børneværelset virkelig ved at tage form. Har fået renoveret værelset med at tage alt det gamle tapet ned og har fået spartlet væggen op og sat filt på. Lasse og far har malet værelset da jeg desværre ikke kunne/måtte pga. min bækkenløsning. Skabslågerne, døren og alle lister er også blevet malet og det er blevet SÅ flot. Stor ros til Lasse og far og sætter ENORMT stor pris på at de har malet for mig. Næste skridt var at der skulle nogle møbler ind og jeg havde planlagt hvordan det hele skulle stå. Men men men det skulle ikke gå efter mit hoved. Var nød til at vende det hele om for at jeg kunne holde ud til at se på det. Denne rokering slog dog alt i stykker i mit hoved. Øv nu kunne jeg ikke male det jeg gerne ville. What to do???? Lasse prøvede at overtale mig til bare at male noget andet. Hmmm det var jeg slet ikke indstillet på for ville have det skulle gå efter mit hoved. Efter et par dage kunne jeg dog godt se at han havde ret. Øv. Måtte så lede efter noget andet at male. Fandt det helt rette og skulle så have fat i en projekter til at realisere min ide. Kasper Møller var min redningsmand. Jubiii du er en skat at låne mig Tifo Kaos projektor.
Begyndte at tegne motiverne op og malede stregerne op med sort maling. Derefter skulle det hele farvelægges og det skulle vise sig at komme til at tage sin tid. Nu her 14 dage senere er jeg endelig færdig og her er resultatet:






fredag den 24. september 2010

Fryseren skal fyldes

Idag har jeg været igang med at få lidt i fryseren til når Bimse kommer til verden. Der er allerede kommet lidt derind, men det er rester fra aftensmaden, så som kartoffel/porresuppe, chili con carne og millionbøf, Idag er det blevet til 3 poser pølsehorn og 2 poser boller. Jeg skal gerne have endnu mere i fryseren. Vil gerne have lavet nogle frikadeller, boller i karry, lasange, kødsovs, suppe, pizza, pizzasnegle, muffins, hindbærtærter og meget mere. Er dog nød til at tage det lidt af gangen for jeg kan ikke holde til at stå så meget op mere. Syntes at jeg den sidste uge mærker mere og mere til min bækkenløsning. Av av det er ikke specielt rart. Håber dog at jeg får lavet lidt mere til fryseren i løbet af de næste 6-7 uger, så der er da lidt tid at løbe på. Det kan jo også være at jeg er heldig at der er nogen som kommer med lidt mad til os når vi er kommet hjem med lille Bimse.

tirsdag den 21. september 2010

Tankemylder

Hold da op jeg skal love for at der ryger en masse tanker gennem hovedet lige i tiden. Jeg tænker selvfølgelig nærmest altid på den lille guldklump i maven. Den er svær at glemme og den gør alt for at jeg ikke skal glemme den ved at sparke og møffe rundt. Det er jordens bedste følelse og nyder hvert et øjeblik af det.

Mange af tankerne er desværre af den negative art og det er utrolig svært ved at styre. Det er som om jeg slet ikke er herre over mine egne tanker, følelser og reaktioner. Der skal ikke ret meget til at slå mig ud for tiden og det ender ofte i tårer. Hvem sagde hormonella???? Har aldrig oplevet noget lignende og har utrolig svært ved at acceptere at jeg ikke kan styre mine følelser og reaktioner. Fysisk mærker jeg også ændringer. Døjer sådan med uro i mine ben om natten hvilket gør at jeg har svært ved at falde i søvn og sover utrolig dårligt. Det gør heller ikke noget godt ved humøret. Ellers har jeg det tit som om jeg skal til at have influenza, men det skulle være meget normalt når man er i sidste trimester af graviditeten. Syntes det er svært at nyde graviditeten lige nu men vil selvfølgelig ikke undvære slutresultatet.

Savnet til min lillebror er pludselig blevet ENORMT trods jeg ved at han bare er på den anden side af sundet og at jeg altid kan ringe os skrive til ham. Nyheden om at han flytter til Italien de næste 9 måneder fra imorgen har godt nok taget hårdt på psyken. Pludselig er han ikke der hvor han plejer og han er endnu længere væk end før. Ved at jeg stadig kan ringe til ham når jeg vil men han kunne lige så godt have fortalt mig at han flytter om på den anden side af kloden. Han kommer højst sandsynlig ikke hjem når hans niece eller nevø er kommet til verden. Det er nok det værste ved tanken om at han flytter til Italien, Ved at han havde glædet sig så meget til at skulle komme os se guldklumpen og tror også at det tager hårdt på ham at fortælle at han nok ikke kommer.

Øv sikke mange tanker en gravid kvinde med bækkenløsning gør sig i løbet af kort tid. Håber at det snart vender.

lørdag den 11. september 2010

Fotoleg

Søndag i sidste uge var en smuk dag. Jeg ville super gerne op at se den smukke sol gå ned så jeg overtalte Lasse til at tage med til Blokhus. Vi tog vores kamera med for at tage lidt anderledes mavebilleder. På billederne er jeg 29+3. Det vil sige 29 uger og 3 dage henne i min graviditet. Kun små 10 uger tilbage til familien går fra 2 til 3.

Her er et par stykker af dem som er blevet bearbejdet i Picasa.