Det største minde begynder her

Det største minde begynder her

lørdag den 29. januar 2011

25. udfordring

What do you have in your case today!!!

Jeg har aldrig været typen som går med taske. Heller ikke når vi har været i byen. Jeg har aldrig haft mere med end jeg kunne have i lommerne, bh'en, strømperne eller i jakken. Men men men nu er jeg nød til at gå med taske. Mine lommer, bh, strømper og jakke er blevet byttet ud med denne lækre model.

Uha hvor kan der være mange ting i den her taske. Den står altid pakket og klar til at komme med ud af døren. Den indeholder følgende:
  • Bleer
  • Creme mod rød numse
  • Affaldsposer
  • Skifteunderlag
  • Stofbleer
  • Bodystocking
  • Et sæt tøj
  • Strømper
  • Hagesmæk
  • Futter
  • Vådservietter
  • Legetøj
  • Sutteflaske
  • Nulle (kommer først i når vi skal afsted)
  • Babyalarm (kommer først i når vi skal afsted)
  • Ekstra tøje til mor
  • Ammeindlæg
Det er ikke småting man skal have med når man har en lille størrelse som Tobias. Heldigvis er der stadig ledige rum i tasken så der kan sagtens være mere og der kommer sikkert også mere i jo ældre han bliver.

fredag den 28. januar 2011

24. udfordring

Lige hvad jeg har lyst til!!

Igår blev jeg udfordret på en anden måde. Maja Wilkens stillede mig den udfordring at fortælle hvad jeg drømmer om hvis ikke jeg skulle tænke på økonomi. Hmmmm..... Det var faktisk lidt svært så jeg måtte gå i tænkebox i et par minutter. Så kom jeg i tanke om noget som Lasse og jeg havde snakket om for sjov i tilfælde af at vi vandt det store gevinst i Lotto. Jeg havde 2 ønsker.

1. Jeg ville gerne have mine bryster sat på plads og måske gjort fastere. Efter jeg er begyndt at amme er de begyndt at drage en smule sydpå og fylder heller ikke så meget som de plejer.





2. Jeg ville gerne på en kæmpe stor shoppingtur så jeg kunne få skiftet min garderobe ud til noget hip, smart, moderne, lækkert osv. Jeg ville gå ud og købe lige hvad jeg ville have uden at kigge på prisen. Altså sådan som Julia Roberts gjorde det i Pretty Woman. Bare pege, prøve, snurre rundt, smile, købe. Jeg er dog i den situation at jeg ikke er god til at købe tøj og specielt ikke til mig selv. Jeg syntes altid at jeg ligner noget der er løgn i det tøj jeg prøver. Derfor skulle jeg have noget hjælp. I min drøm skal jeg have hjælp af modeeksperten Jim Lyngvild. Syntes han er helt fantastisk og faldt for ham da han lavede programserien Skøn som du er på kanal 4. Jeg er sikker på at han ville kunne fortælle mig hvilket tøj passede til min krops form. Jeg fik en utrolig stor sympati og respekt for ham under programmerne for han formåede virkelig at få kvinderne til at flytte sig og til at føle sig smukke. Hvilken kvinde har ikke lyst til at føle sig smuk, lækker, sexet, attraktiv, komfortabel og bare finde sit rette jeg? Han ville kunne vise mig hvilke modeller jeg kunne bære, hvilke forretninger at handle i i fremtiden, give mig en ny stil eller bare generelt give mig en stil. Ja det må være min drøm. At komme til at føle mig:
SKØN SOM JEG ER!

onsdag den 26. januar 2011

Nyt design

Har brugt tiden lidt på at forny bloggen. Er blevet inspireret af nogle af de blogge som jeg følger med på. Med en smule hjælp og forsøg har bloggen nu fået nyt udseende. Jeg kan ikke love at jeg er helt færdig med at lave om på den men det her er da en start.

Hvad syntes du om det nye design??

onsdag den 12. januar 2011

23 ud af 30 udfordringer

Det sidste jeg spiste og drak

Mandag i sidste uge gik projekt gammel krop tilbage i gang. Nu skal den igen have en skalle med sund mad og motion. Kan ikke blive ved med at leve af cola og brunkager og bliver heller ikke mindre af det. Derfor har vi endnu en gang tilmeldt os madlog.dk. Status på den første uge er at jeg nu er 1,5 kg lettere. Ikke nok med det er jeg også startet op på motion. Var i går til min første spinning time i mit liv. Det var hårdt men godt. Samtidig fik jeg fornyet mit medlemskab dernede så nu er der ingen undskyldning for ikke at dyrke noget motion så jeg kan få en krop jeg kan være glad for.

Aftenens menu bestod af en omgang bulgursalat med stegt kylling. Jeg er blevet total vild med bulgursalat og kan kan jo lave den som man har lyst til. Vores består af bulgur, icebergsalat, agurk, tomat, rødløg og lidt peberfrugt. Som dressing bruger vi bare en smule citronsaft blandet med lidt hvidløg. Det smager super godt og mætter også.

tirsdag den 11. januar 2011

22 ud af 30 blogudfordringer

Farvorit album lige nu

Der er en kunstner som jeg ALDRIG bliver træt af at høre. Det er Robbie Williams. Er vild med hans stemme og han er fantastisk til at lave musik til en hver sindsstemning. Er stadig helt pjattet med hans nyeste album selvom det er ved at være noget tid siden det udkom. Når jeg høre det sidder jeg bare og drømme og tænker på de gode minder jeg har i forbindelse med nogle af sangene.

lørdag den 8. januar 2011

21. udfordringsdag

Screenshot af mit skrivebord.

Da jeg ikke er så teknisk begavet at jeg kan finde ud af at tage et screenshot af computerens skrivebord må jeg nøjes med at beskrive det.

Det er faktisk et meget organiseret skrivebord vi har på vores computer. Jeg hader når der ligger alle mulige dokumenter og flyder på skrivebordet. Det skal i mapper. Opretter gerne en mappe for et dokument. På skrivebordet findes der diverse genveje til ting som jeg ikke bruger, et par mapper, et par enkelte dokumenter som vi bruger lige nu og som baggrundsbillede har vi dette billede.

fredag den 7. januar 2011

20. udfordringsdag

Et billede som får mig til at smile.

Tobias med et lille smil på læben. Han rammer mit hjerte hver gang han pludre eller smiler. Har man en dårlig dag kan det hele vendes med et lille smil fra ham. Han er en dejlig lille solstråle som oplyser min hverdag og mit liv.

Jeg elsker dig lille skat <3

onsdag den 5. januar 2011

19. udfordrings dag

Mit kælenavn og historien bag.

Kært barn har mange navne er der et ordsprog som siger. Det passer sikkert meget godt. Jeg har da også et enkelt eller to.

Holyfield eller Holy bliver jeg kaldt af de fleste vi kender. Historien bag dette navn er lidt sjov og pinlig. Ikke så meget pinlig for mig men for Lasse. Navnet har jeg fået af de gutter som Lasse spiller fodbold sammen med fordi jeg for maaaaange år siden stak Lasse en på låget inde i byen. Jeg havde altid sagt til ham at hvis han nogensinde kaldte mig en kælling så fik han en på hovedet. En aften i byen står jeg og snakker med en kollega og Lasse kommer og siger hej. Han føler ikke at jeg hilser på ham og der for kalder han mig for kælling. Promte svarer jeg igen med at stikke ham en på lågen lige foran dørmanden og alle hans fodboldgutter. Lige siden har der været respekt om min person og folk ved godt at jeg mener hvad jeg siger og ikke finder mig i hvad som helst. Mange bliver overrasket over at jeg kan finde på sådan noget, men hvis man kender mig så kommer det ikke som nogen overraskelse :)

Bliver også kaldt Søs. Det er dog kun min lillebror som kalder mig det. Det er meget hyggeligt at han kalder mig det. Til gengæld så kalder jeg ham for Bette.

tirsdag den 4. januar 2011

17. dag af udfordringen.

Den sidste film jeg har set

Nu er jeg jo en barnlig sjæl så selvfølgelig var der kommet en film på min ønskeliste til jul. Jeg var også så heldig at få den. Havde ønsket mig Up for jeg er vild med Disney film og andre tegne/animerede film. Tror næsten at det er den sidste film jeg så. Der blev linet op med lidt hygge og dyne på sofaen og så sad vi der alle tre. Tobias, Lasse og mig. Vi hyggede rigtig. Endnu en værdi som jeg helt sikkert skal overbringe til Tobias. Hygge.

mandag den 3. januar 2011

Dag 17 af udfordringen

Noget jeg har lavet selv.

I og med jeg er kreativ så er dette en forholdsvis let udfordring. Har syet sengetøj, hagesmække, suttesnorer, sengetæppe/legetæppe til Tobias. Har dog fået hjælp af min søde faster Jytte. Hun er jo et geni med en symaskine.
Har syet suttesnorene selv

Har fået hjælp af faster Jytte

Har syet helt selv

Denne lækre trøje har jeg strikket selv

Hjemmelavet armbånd i papir lavet af mig

søndag den 2. januar 2011

Dag 16 af udfordringen

Et billede af dig selv fra idag.

Øv sikken en dårlig udfordring idag. Gider altså ikke smide et billede af mig selv idag fordi jeg ligner noget der er løgn så jeg snyder lidt. Det gør de jo også i tv-køkkenet ;) hi hi.

Billedet er fra nytårsaften hvor min skønne skønne Tobias ligner en million i hans lille skjorte-body med butterfly og fine vest. Jeg ser også nogenlunde ud. Det er første gang siden jeg blev mor at jeg for alvor havde gjort noget ud af mig selv. Det var en kamp men resultatet var det værd.

lørdag den 1. januar 2011

Dag 15 af min udfordring

De 10 første numre på min IPod.
Dette er en let udfordring, Min IPod står på bland, så den hopper rundt mellem alle mine sange. Vil dog alligevel lave en liste med de 10 sange som kommer frem når jeg trykker på næste.
  • Drengene fra Angora - Gummi - Nej tak
  • Bon Jovi - Bed of roses
  • Robbie Williams - Last days of disco
  • Ray Dee Ohh - Senorita og skæbnen
  • Poul Krebs - Hør suset
  • Michael Falch - De vildeste fugle
  • Guns N' Roses - Knocking on heavens door
  • Sanne Salomonsen - Taxa
  • Norah Jones - Be here to love me
  • Kim Larsen - Papirklip
Min IPod er fyldt med nyt og gammel musik. Der er som i kan se alt fra Kim Larsen til Robbie Williams til 50'er musik osv. Skal dog have byttet lidt ud i musikken da det er ved at være lidt trivielt.