Nyt kapitel og nyt liv. Del 7

Onkel Jesper.

Nu var det blevet Lasses lillebror Jespers tur til at få at vide at han skulle være onkel. Den ære skulle Lasse selv have så derfor er dette også hans indlæg på bloggen.

Lasse og Jesper skulle ud at spille fodbold med FC Blue Boys dagen efter scanningen og det ville han så fortælle det. Da de kommer ud til banerne hiver Lasse Jesper til side for der er noget han gerne vil snakke med ham om. Vi er nemlig kommet lidt i problemer med deres forældre. Lasse fortæller Jesper at deres forældre er blevet sure på os fordi vi havde spurgt om der var plads til en ekstra på bagsædet til Italien til sommer. Lasse sagde at han ikke kunne forstå det for det var ikke en som ville fylde særlig meget og så kunne vi godt være der alle 3. Jesper var hurtig og spurgte om det var katten vi skulle have med. Nej. En baby eller hvad sagde Jesper så?? Lasse erkendte med det samme at det var en baby. Jesper blev glad og ønskede tillykke og gav Lasse et ordentlig knus hvortil han knyttede kommentaren at han gad fandeme ikke passe den. Vi er dog helt sikre på at onkel Jesper ombestemmer sig når den lille kommer til verden.

Nyt kapitel og nyt liv. Del 6

Oldemor.

Da vi var færdige til nakkefoldsscanningen ringede vi til Lasses mormor, den kommende oldemor, for at høre om hun var hjemme og havde lyst til et lille besøg. Det ville hun selvfølgelig gerne. Vi aftalte at vi kom ind til hende om en time. Vi ville overraske hende med billederne fra scanningen.

Vi gik glade ind i en kopiforretning for at få billederne kopieren men ejeren fortalte at det kunne vi godt glemme for de ville aldrig blive gode. Øv hvad skulle vi så gøre. Vi ville jo have lavet en ramme med billederne og teksten: "Tillykke du skal være oldemor." Vi måtte finde på noget andet men gode råd var dyre. Vi gik i forskellige butikker og kiggede og købte faktisk flere forskellige ting. Vi endte med at gå i BabySam og købte 2 neutrale sutter og fik dem pakket ind.

Da vi kommer ind til mormor har hun stillet an med kaffe, the og madder. Det var næsten alt for meget. Vi sætter os ned og hyggesnakker lidt. Vi kommer til at snakke om at der er træls at det firma Lasse arbejder i er gået konkur og at han så mister sit job. Det bliver en hård tid for os. Lasse bringer så noget positivt frem og finder gaven. Vi har taget en lile ting med til dig som vi ved at du får brug for inden så længe. Mormor afviser og siger at det skulle vi da ikke have gjort. Hun pakker op og kigger noget på de her sutter og på os. Så må Lasse fortælle hende at dem skal hun bruge til november når hendes lille oldebarn kommer til verden. Hun bliver rigtig glad. Jeg finder billederne fra scanningen så hun kan se oldebarnet for første gang.

Da vi tager fra mormor er vi begge sikre på at hun nu vil fortælle alle veninderne om at hun skal være oldemor og at hendes oldebarn kommer til november. Det bliver dejligt at kunne ringe til hende og fortælle hende at guldklumpen er kommet. Hun bor jo ikke langt fra hverken sygehuset eller patienthotellet så hun har mulighed for at være en af de første kom kan komme og se ham/hende.

Nyt kapitel og nyt liv. Del 5

Nakkefoldscanning.

11. Maj skulle jeg scannes så Lasse hentede mig på arbejde for han skulle selvfølgelig med ind og se den lille sprælle. Vi var begge meget spændte og nervøse for tænk nu hvis guldklumpen fejlede noget eller var gået til inde i min mave. Det ville ikke være til at bære. Vi melder os i receptionen og bliver vist ind i et venteværelse sammen med andre gravide og deres partner. Det var lidt underligt at sidde der. Det hele blev pludselig så virkelig.

Vi bliver kaldt ind og kommer ind i et rum med en scanner, en  briks og 3 skærme til at se scanningsbillderne på. Jeg skulle ligge mig op på briksen for blotte min mave. Så kom det kolde gys i form af den gel som skulle gøre scanningsbillederne tydeligere. Hun satte scanneren på og mit hjerte stoppede et kort sekundt. Guldklumpen lå helt stille og jeg blev så bange. Splitsekundet efter begyndte den at sprælle :) Jubiiiiiii Vi blev begge så glade for at se det lille væsen i maven lille der og sprælle det bedste den kunne. Vi kunne se alt. 2 arme, 2 ben, hjertet, hjernen, mavesækken, de små fingre og tæer. Guldklumpen var helt perfekt. Den dag målte han/hun 6,5 cm fra hoved til numse. Det er så uvirkeligt og så lille bitte. Sygeplejersken målte nakkefolden og den var helt normal. Puha sikken en lettelse. Vi fik nogle rigtig fine risikotal som hedder 1:11604 så risikoen for at vores barn havde Down syndrom eller en genfejl er meget minimal. Det er jo helt perfekt. Hun printede et par billeder ud til os som vi kunne tage med hjem og kigge på og vise de kommende bedsteforældre.

Billederne er helt perfekte og vi er så glade for dem. Alt det man kan se på den. Den lille næse, hjernen, mave, hjertet, ben ja alt. Grundet guldklumpens længde blev min termin flyttet 2 dage tilbage så nu har jeg termin 18 november 2010. Hvad betyder 2 dage når man ved hvilket vidunder der venter???

Nyt kapitel og nyt liv. Del 4

Mormor og morfar.

Et par dage efter påskefrokosten hos Bente og Bjarne skulle jeg ud at samle ind for Kræftens Bekæmpelse. Det var en dejlig tur hvor solen skinnede. Desværre havde jeg en værre kvalme på turen men overlevede uden at kaste op. Da jeg var færdig og var kommet hjem ringede jeg til min mor og far for at høre hvor meget de havde samlet ind. De havde også fået et godt resultat. Jeg spurgte om ikke de ville ned at have en kop kaffe. Det ville de gerne men det skulle være en hurtig en for de skulle også på arbejde.

Vi bestemmer os til at vejret er så dejligt at vi skal sidde ude og nyde det. Mens vi sidder der og snakker kommer emnet ind på biler og hvad vi skal gøre med den ene. Lasse siger at den ene nok skal byttes ud med en stationscar. Min far spørger køligt om det er fordi der skal være plads til en barnevogn??? Vi kunne jo kun smile og sige ja. Mor og far blev glade selvom der gik lidt tid før det virkelig gik op for den hvad det var vi lige havde fortalt dem.

Min mor ville gerne vide om hun gerne måtte strikke til den lille guldklump og det måtte hn selvfølgelig gerne. Det ville da bare være dejligt og jeg ville specielt gerne have at hun strikkede det smukke prins/prinsesse svøb. Det ville hun selvfølgelig gerne så vores guldklump kan komme hvem i et lækkert og smukt svøb. Hun spurgte også om det havde interesse at få de ting som hun havde gemt fra Lars og jeg. Set er ting som sengetøj, lidt tøj og des lige. Det ville vi selvfølgelig gerne have for det er da lidt sjovt.