Det største minde begynder her

Det største minde begynder her
Viser opslag med etiketten Bedsteforældre. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bedsteforældre. Vis alle opslag

lørdag den 18. august 2012

Familietur til Fårup sommerland

Sommerferien har budt på mange hyggestunder med gode venner, sol og udflugter. En af de udflugter gik til Fårup sommerland sammen med Lasses forældre, mormor og lillebror. Det var Tobias første tur i sommerlandet og det var mange år siden Lasse og jeg var der sidst. Vi mødtes allesammen hjemme hos os og kørte derop i samlet flok. Madpakker var klar i køletaskerne og det sammen var kaffe, kage og drikkevarer. Der manglede ikke noget.
Tobias virkede begejstret da vi kom ind og fik da også hurtig prøver den første atraktion, wild river rafting. Han var meget stille under turen og når de andre skreg fordi de var bange for at blive våde blev han utryg. Heldigvis kunne han tales ned ved at få at vide at det ikke var farlig. Han nød det og smilte da vi steg af igen. Det blev også til en tur i en rigtig gammeldags karrusel både sammen med far og mor.







Tobias og farfar fik også gået nogle ture som de også gjorde da vi var på ferie sammen. Tobias er meget glad for sin farfar og kunne da også overraske ham med at kunne sige farfar den dag. Tror det varmede farfars hjerte.




Efter sådan en gang karruseltur og gåtur med farfar var det blevet tid til første pitstop. Der skulle væske på os alle da det var en varm dag. Farmor havde sørget for det hele, selv helt små kopper til Tobias.




Det var en herlig dag med aktiviteter for både store og små. Det var dog en meget anderledes oplevelse for mig da jeg jo nærmest ikke måtte prøve noget pga. min graviditet. Ville ellers gerne have været med i Falken, men det må blive en anden gang.




Jeg er bare ikke skabt til at se andre mennesker have der sjovt og så være bundet til jorden. Fik dog taget en masse billeder af de andre og gået nogle km. Der tog også hårdt på min krop da jeg også denne gang er ramt af bækkenløsning. Den bedste atraktion og dagens absolutte højdepunkt var da Lasse var så sød at købe en stor slush ice til mig som trøst.








Jeg elsker det stads og nød den virkelig selvom jeg ikke fik lov at have den i fred. Tobias ville også smage og det fik han da selvfølgelig lov til. Det var jo et eller andet sted en festdag for ham. Der var i det hele taget mange ting han fik lov til som han normalt ikke får, men han skulle jo også mærke at det at have ferie er en speciel ting.
Til Lauras (nabopigen) helt store begejstring (læs: er jeg sikker på) var Tobias også ude at ride på hestene deroppe. Han har været ude at ride en gang før og der var han ikke til at drive af hesten. Da han kom af den sagde han bare min og blev ked af at han ikke måtte blive siddende. Med den oplevelse i rygsækken skulle han selvfølgelig prøve igen. Denne gang var ventetiden noget lang og det passede ikke den unge mand. Det forstår jeg egentlig godt. Det er heller ikke sjovt at stå i kø. Han er en rigtig lille rytter trods startvanskeligheder med hesten. Han fik peget på hestene og sagt se rigtig mange gange under vejs.
De store legebørn skulle også prøve de forskellige ting og på et tidspunkt fik Lasse, Jesper og Maria lokket Lasses far med op at prøve noget. De lokkede ham til at sidde bagers i Colorado River i håb om at han ville bliver meget våd. Jeg spottede dem hurtig og skyndte mig at finde kameraet frem, for Lasses mor ville ikke rigtig tro på at de havde fået lokket ham med. Men jo, ganske rigtig så sag han bagerst i træstammen.
En af de få ting jeg kunne prøve var meget stille og rolig. Jeg kunne "grave" guld så Tobias kunne få en rigtig medalje eller sherif stjerne. Det var super hyggeligt med ekstrem hårdt for mit bækken og min lænd. Tobias hyggede sig også med vandet og det resulterede i at han skulle have skiftet alt fra inderst til yderst. Bleen kunne nærmest ikke suge mere så våd var han. Det var dejligt at se at han hyggede sig sådan og så var det noget af det sidste vi gjorde inden næsen blev vendt hjem af igen, så det gjorde ikke så meget at han blev så våd.

Alt i alt var det en fantastisk dag og vi glæder os allerede til næste sommer når vi skal derop igen. Til den tid får Tobias noget mere ud af at være med og jeg kan forhåbentlig prøve nogle af de forlystelser som jeg måtte stå over denne gang.


mandag den 1. august 2011

Mor og mormor forkæler

I sidste uge var Tobias, min mor og jeg på en lille hygge shoppingtur i Aalborg. Dagen endte med at stå i hyggens og forkælelsens tegn. Vi startede med at gå i Abracadabra for at købe et par overtræksfutter som Tobias skal bruge når han skal i dagpleje. Det endte også med at jeg fik købt en Småfolk body til ham. Kunne bare ikke stå for det dejlige cirkusmotiv der var på den. Derefter tog det fart og vi var både i Olgas oldebørn, Salling, H&M, Søsterne Grene og mange flere hyggelige butikker. Vi spiste frokost på en af de åbne pladser i byen. Der kunne vi sidde og nyde solen.
Da vi kom tilbage til Åbybro blev jeg sat af hos frisøren og Tobias kørte med mormor hjem for at hygge lidt. Jeg skulle have lov til at blive forkælet uden ham.Det var dejligt med lidt alenetid selvom det kun var en lille time.
Det var bare en rigtig hyggelig dag og vi fik køb en masse ting. Alt sammen til Tobias sjovt nok.

søndag den 24. juli 2011

I al slags vejr.

Har haft en dejlig weekend i familiens skød. Efter fredagens produktivitet og Lasses hjemkomst fra arbejde pakkede vi sammen og tog til Sæby. Der er Lasses forældre på camping. Vi skulle op og spise og hygge. Desværre var vejret jo ikke det bedste fredag men vi drog alligevel af sted. Vi havde bestemt at vi ville se hvordan det gik med Tobias deroppe og gik det fint så ville vi overnatte der. Tobias hyggede sig som aldrig før. Det var sjov at være inde ude og der var så meget nyt at se. Vi blev og overnattede til lørdag hvor Lasses bror Jesper kom sammen med hans kæreste Maria. Vi tog ind til byen for at hygge i det gode vejr.

Denne weekend fik vi også leget en del med kameraet og vil selvfølgelig ikke snyde jer for vores weekend i billeder.








lørdag den 18. juni 2011

Mini smølf

En lille ny smølf har set dagens lys og bringer nu glæde hos Tobias. Endnu en gang er det min mor som har føret fiks på fingrene. Hun er en ørn til at hækle og de ting hun laver er bare så fine. Det lyder Tobias og jeg godt af. Tobias har allerede gennem suttet spidsen af huen så den er blevet lidt stiv. Nyt legetøj er bare sagen.

Mormor forkæler

Tobias er simpelthen så forkælet og han ved det slet ikke selv. Den anden dag kom hans mormor lige forbi for hun havde været en tur i Aalborg for at kigge på butikker. Hun var kommet til at gå ind i Olgas Oldebørn for de havde helt tilfældigt udsalg.


Hun havde købt 2 Molo T-shirts til ham. Hun kunne slet ikke lade være. De er bare så fine og jeg glæder mig til at Tobias skal sidde ude på græsset i dem, med solcreme og solhat. Han bliver rigtig sommerlækker i det dejlige tøj. Hvis i ikke har gættet det for længe siden så er Tobias en rigtig MOLO-dreng.

Tak mormor.

fredag den 6. maj 2011

Sommerklar

Nu er Tobias blevet total sommerklar. Han var i går på shoppingtur sammen med mor og mormor. Uha han blev forkælet på både den ene og den anden måde. Han var så sød hele turen gennem Bilka. Han sad i vognen og smilte, grinte, snakkede og rækkede ud efter alt. Det vare egentlig kun meningen at han skulle have en silikone hagesmæk fra Tommie Tippie men men der røg mere ned i vognen. Efter turen i Bilka tog vil lige en lille kigger rundt i resten af stor centeret. Det blev dyrt men hvad nu har han sommertøj og en lille bamse fra Build a bear.

Her kan du se gårsdagens køb:
Tynde bukser fra Name It, 1 par knickers og 2 par shorts fra H&M og 1 par knickers fra Steffens

2 t-shirts bodyer fra H&M

1 T-shirt fra Bilka, 1 fra H&M og 1 fra Name It

Kortærmet skjorte fra H&M

Sommerheldragt fra Name It

2 undertrøjer fra H&M

Kanin fra Build A Bear

Den store Åh Abe Box. Så skal det synges og danses.

torsdag den 31. marts 2011

Tobias' mormor

Tobias er så heldig at have en super dejlig mormor som elsker at strikke og hækle til ham. Han har indtil nu nydt rigtig godt af at mormor har strikket trøjer, bukser, huer, vanter, svøb og meget mere til ham. Han er super sød og charmerende i al den strik mormor kommer med og hans mor elsker at give ham det på. Der er intet som unika. Tobias har brugt lidt af sine lommepenge til at købe mærker til mormor som hun kan sætte i nakken af det hun strikker til ham.



Denne skønne ugletrøje og hue er det nyeste skud på mormors strikkestamme. Tobias er så bedårende i den og jeg glæder mig til at han skal sidde i barnevognen og kigge på verden med sin nye hue på.

mandag den 21. juni 2010

Nyt kapitel og nyt liv. Del 4

Mormor og morfar.

Et par dage efter påskefrokosten hos Bente og Bjarne skulle jeg ud at samle ind for Kræftens Bekæmpelse. Det var en dejlig tur hvor solen skinnede. Desværre havde jeg en værre kvalme på turen men overlevede uden at kaste op. Da jeg var færdig og var kommet hjem ringede jeg til min mor og far for at høre hvor meget de havde samlet ind. De havde også fået et godt resultat. Jeg spurgte om ikke de ville ned at have en kop kaffe. Det ville de gerne men det skulle være en hurtig en for de skulle også på arbejde.

Vi bestemmer os til at vejret er så dejligt at vi skal sidde ude og nyde det. Mens vi sidder der og snakker kommer emnet ind på biler og hvad vi skal gøre med den ene. Lasse siger at den ene nok skal byttes ud med en stationscar. Min far spørger køligt om det er fordi der skal være plads til en barnevogn??? Vi kunne jo kun smile og sige ja. Mor og far blev glade selvom der gik lidt tid før det virkelig gik op for den hvad det var vi lige havde fortalt dem.

Min mor ville gerne vide om hun gerne måtte strikke til den lille guldklump og det måtte hn selvfølgelig gerne. Det ville da bare være dejligt og jeg ville specielt gerne have at hun strikkede det smukke prins/prinsesse svøb. Det ville hun selvfølgelig gerne så vores guldklump kan komme hvem i et lækkert og smukt svøb. Hun spurgte også om det havde interesse at få de ting som hun havde gemt fra Lars og jeg. Set er ting som sengetøj, lidt tøj og des lige. Det ville vi selvfølgelig gerne have for det er da lidt sjovt.

lørdag den 29. maj 2010

Nyt kapitel og nyt liv. Del 3

Farmor og Farfar.

Som traditionen tro skal vi i påsken til påskefrokost hos Lasses forældre. De kommende bedsteforældre. Vi ville ikke fortælle dem om graviditeten før jeg havde været til nakkefoldscanning og set at det var liv og at intet var galt med vores lille guldklump. Vi skulle jo så have et alibi for at jeg ikke kunne få en øl eller to til maden. Heldigvis har jeg et arbejde hvor vi har rådighedsvagter og kan blive kaldt ind hvis der er noget akut. Det var et perfekt alibi :)
Da vi kommer ud til Bente og Bjarne er alt som det plejer. Lasses mormor og lillebror Jesper er der. Jesper har også hans kæreste Maria men og hunden Trunte. Vi kommer ind og selvfølgelig glemmer jeg telefonen som jo er mit alibi for rådighedsvagten. Skynder mig at hente den og har den til at ligge tæt ved mig. Forklarer at jeg må undvære øllen idag fordi jeg har vagt. Jeg kunne jo blive kaldt ind og så kan jeg ikke lugte af alkohol. Min svigerfar er ikke helt tilfreds med beskeden for vi plejer jo at få en øl sammen. Men var sikker på at han ville forstå hvorfor når han fik nyheden. Vi har en rigtig hyggelig eftermiddag og de andre begynder at tage hjem. Af en eller anden grund bliver vi tilbage og hygger og snakker.

Midt i snakken begynder vi at snakke om vores ferie til Italien til sommer. Nu bliver jeg fristet. Jeg sms'er til Lasse om vi skal fortælle dem den gode nyhed selvom vi havde aftalt ikke at gøre det. Vi sms'er lidt frem og tilbage over bordet og bliver enige om at vi gør det og at det var Lasse som skulle gøre det. Lasse lægger ud med at sige: "Nu vi er ved at snakke om ferie så er der noget vi gerne vil spørge jer om." Der bliver helt stille i stuen. Lasse kigger på mig og jeg smiler bekræftende. Historien var nemlig aftalt på forhånd. "Vi vil gerne høre om der er plads til en mere på bagsædet af bilen?" Der bliver igen stille og Bjarne begynder at klø sig i håret og ved slet ikke hvad han skal sige. Efter lidt tid siger han: "Nej det syntes jeg altså er en meget dårlig ide." Bente ser også en smule skeptisk ud. Jeg udbryder med det samme at hvis ikke det er okay så skal jeg heller ikke med. Bente og Bjarne forstår slet ikke noget og ser helt underlig ud i ansigtet. Lasse fortæller dem at det er en lille person som ikke fylder særlig meget så plads bagi bilen er ikke noget problem. Der er stadig ingen reaktion fra Bente og Bjarne. Til sidst siger Lasse at grunden til at plads ikke bliver noget problem er fordi at personen som vi gerne vil have med ligger inden i min mave. Så falder 5 øren for Bente. Hun bliver så glad at hun giver sig til at græde. Bjarne er selvfølgelig også glad men hans største bekymring er nu hvem han så skal drikke øl med på ferien. Hi hi hvor er du sød Bjarne. Jeg får ham beroliget med at alkoholfri øl smager udemærket og at vi så tager nogen af dem med så vi kan sidde i forteltet og få en øl sammen når vi kommer hjem fra stranden. Bjarne bliver alligevel så befippet over nyheden at han rejser sig fra bordet og siger: "Jeg er nød til at have en øl at styrke mig på hvis det er meningen jeg skal til at være bedstefar." Da han kommer tilbage går han over til mig og skal lige mærke mig på maven. Det viser sig nemlig at han elsker gravide maver og han siger at jeg skal finde mig i at han mærker på min mave hele tiden og at han vil gøre det hver gang vi ses. Det er helt okay med mig.
Da det "værste" chok havde lagt sig var vi så nød til at fortælle dem at de skulle holde det som en hemmelighed til jeg havde været til scanning for først der skulle resten af familien have det at vide. Det var Bente ikke helt tilfreds med for hun var altså ikke sikker på at hun kunne tie stille så lang tid. Men de lovede selvfølgelig at holde vores hemmelighed. Jeg kunne se på Bente at hun var klar til at skulle ud og svinge dankortet men det fik hun også forbud med indtil at alle andre havde fået det at vide. Øv endnu en gang.

Fortsættelse følger med historien og at mormor og morfar får den gode nyhed.