Det største minde begynder her

Det største minde begynder her

torsdag den 6. december 2012

40+0 = Termin

I dag er det 6. december og det betyder at jeg er 40+0 og har termin. Alt er klar til lillebrøsters indtræden i verden, alt på nær lillebrøster. Væbner mig med tålmodighed og nyder maven og de blide bevægelser derinde fra. Dagen står på jordmoder besøg og en cafetur med en flok gravide piger som også har termin i december. Det skal nok blive hyggeligt. Er ved godt mod og har det godt.



Nissedragten hænger klar men nissen som skal der i mangler.

onsdag den 5. december 2012

Mere ventetid

Jeg er ikke særlig god ved mig selv lige i tiden, hvertfald ikke hvad ventetid angår. Men siger man ikke at alt godt kommer til den som venter??? Det vælger jeg at tro. Lillebrøster lader vente på sig men men men h*n kommer på sin fødselsdag og når h*n er klar til det.
Den nye ventetid bliver også til noget godt og noget stort. Denne gang ligger datoen dog urokkelig fast. 23. juli 2013 for at være helt bestemt og jeg glæder mig. Har foræret mig selv billet til The one and only Robbie Williams.


Så ham i Gøteborg i 2006 og sagde dengang at det skulle jeg opleve igen. Det var den fedeste oplevelse. Manden kan synge og charme trusserne af enhver og sa specielt mig til hver en tid. Hi hi hi.
Jeg skal have Lasse, vores nabo og hans kæreste Maja med til koncert. Det skal helt sikkert nok blive godt. Glæder mig som et lille barn juleaften. Håber han giver et brag af en koncert og spiller alle mine farvorit numre.

tirsdag den 4. december 2012

Det naturlige

I år er mine dekorationer blevet meget anderledes i de plejer og meget atypisk mig. Jeg er en pige som er glad for glitter og glimmer i julen og specielt i mine dekorationer. Af en eller anden årsag er de blevet helt uden glimmer i år.


I advents delorationen er der dog sneget sig et par rådyr ind med glimmer på.


Tror det er graviditeten som spiller ind på det naturlige. Hi hi noget skal jo have skylden.
Har lavet et par stykker ud over dem jeg har vist her. Syntes det er hyggeligt at sidde og nørkle med lys, gran, mos og diverse pynt.

mandag den 3. december 2012

Den søde ventetid

Jeg bruger ventetiden fuldt ud og får lavet en del herhjemme. Når jeg skriver en del så mener jeg nok nærmere, det kroppen tillader. Har fået bagt lidt mere siden sidst.








Det er indtil nu blevet til vaniljekranse, kokoskranse, marcipanknas, boller og rugbrød. Udnyttede der sidste chokolade fra marcipanknasen til at overtrække nogle af pebernødderne. Mums hvorfor ikke kombinere to gode ting?? De to drenge i huset nyder at komme hjem til duften af hjemmebag nærmest dagligt og de nyder også at spise det. Tobias ligner Lasse for de er lige pjattet med pebernødder.

mandag den 26. november 2012

Tæller ned

Nu er nedtællingen for alvor gået i gang, både til jul og nærtstående fødsel. Dagen i dag er gået med at tage hul på en af julens mange glæder nemlig bageriet. Fandt pludselig en masse energi til at bage til trods for at jeg var vågen fra 01.20-04 i nat pga. uro i kroppen.
Har fået bagt brunkager og pebernødder i stor stil.





Det bedste er at de smager himmelsk og hele huset dufter stadig af nybagt juleknas. Har allerede planer om at bage mere men må se hvad kroppen siger i morgen.

Dagen i morgen skal helt silkert stå på at plante små juletræer i mælkejungerne og sætte lys på dem. Tobias er vild med lys på træerne så det bliver en lige så stor glæde for ham som for mig. En fed ting allerede at have givet videre til ham.

torsdag den 8. november 2012

Selvforkælelse

I dag har jeg for første gang i laaang tid brugt penge på at forkæle mig selv. Jeg har i flere måneder kredset om vinterstøvler og et bestemt mærke. Syntes bare det var mange penge og jeg har jo også et par jeg købte til vores skiferie for snart 3 år siden. De er ikke slidt op endnu. Men men i dag tænkte jeg hul i det nu gør jeg det fandeme. Ikke nok med det men var også så heldig at de var sat små 500 kr ned. Det klager man jo ikke over. Så nu er jeg indehaver af ønske støvlerne og venter nu bare på kulde og sne så de kan stå sin prøve.




fredag den 2. november 2012

Efterår er

Når det er efterår og begyndt at blive koldt udenfor så ved jeg ikke noget bedre end at få suppe til aftensmad. Det skal selvfølgelig helst være hjemmelavet for det smager altså bedst.



Så for mig er efterår suppevejr

mandag den 29. oktober 2012

Total blogkold

Ej hvor har jeg dårlig samvittighed. Jeg er gået total blogkold og kan slet ikke komme i gang igen. Det er ikke kun på min egen blog jeg er gået kold, for jeg får heller ikke rigtig læst med hos dem jeg følger. Det er egentlig ikke fordi at lysten til at læse med og blogge ikke er der men syntes bare slet ikke at jeg kan overskue det. Syntes at min graviditet fylder rigtig meget i mit hoved og jeg forsøger at holde mig i gang trods bækkenløsning.

Vil forsøge at tage mig selv i nakken og få lavet nogle indlæg inden lillebrøster kommer til verden og får travlt med at være mor til 2. Håber at du har tålmodighed med mig og stadig har lyst til at følge med. Hvis du skulle have lyst kan du også finde mig på Instagram under navnet TOBIASMOR

mandag den 24. september 2012

Bakket terræn

Herhjemme har Tobias fundet nyt terræn til sin traktor. Den bliver kørt med alle steder lige fra sofaen, gulvet, bordet, væggene, barnevognen og nu også min mave.








Han syntes det er top sjovt at sætte den på toppen af maven, slippe den og se den suse afsted. Det er nu også meget hyggeligt at have den form for kvalitetstid sammen med ham. Der kommer da også et ae ae baby mens han nusser maven i pauserne med traktoren <3

fredag den 21. september 2012

To do liste

Når nu man venter sig syntes heg der er 1000 ting at gøre inden den lille kommer til verden. For at have overblik over tingene har vi lavet en to do liste. Puha den blev noget længere end forventet, men så tror jeg også der er tænkt på ALT.


Heldigvis er der blevet sat et par flueben siden listen blev lavet. Det skaber ro i sjælen hos den kommende mor, som lige i tiden er et omvandrende hormonella monster.

onsdag den 12. september 2012

Velkommen efterår

Herhjemme byder vi efteåret velkommen på mange måder. Efteråret indbyder jo til tumlen i haven blandt en masse blade, indendørs hygge med stearinlys, plante efterårsplanter i krukkerne og meget mere. Det sidste er der blevet brugt tid på i løbet af den sidste uge. Mine sommerblomster var ved at blive noget kedelige og triste så de skulle skiftes ud.
Krukkerne stritter nu med lyng, pyntekål og pyntegræskar. En masse dejlige farver.











Syntes at det pifter indkørslen rigtig meget op. Nu mangler jeg bare at finde mine lanterner frem, men dem venter jeg nok lidt med endnu. Der er jo stadig lyst et godt stykke op af aftenen, men glæder mig til at sprede hygge med levende lys i indkørslen.
Hvordan byder du efteråret velkommen??

søndag den 9. september 2012

Vind og skæv

Da jeg var gravid med Tobias fandt han sig til rette under mine ribben i højre side af maven. Nu ser det ud som om at lillebrøster efteraber sin storebror. Hver aften jeg går i seng ser min mave sådan ud.





Billederne er taget med ca. 14 dages mellemrum og man kan godt se at lillebrøster fylder mere. Faktisk ser det endnu mere skævt ud i virkeligheden. Kan desværre ikke finde ud af hvad der er op eller ned på ham/hende, men det kommer nok lidt senere.

onsdag den 5. september 2012

Praktisk pude

Når nu man er gravid er der mange som har meninger om ens mave og mange vil gerne røre ved den. Det kan til tider være rigtig irriterende. Heldigvis har jeg været forskånet for det (indtil nu) men der er dog personer som altid gerne må kærtegne maven. Specielt Lasse og Tobias må gerne kærtegne den og det gør de selvfølgelig også.
Tobias syntes at det er dejligt at mor har sådan en stor mave for den kan jo bruges som pude når man sidder og hygger på sofaen. Det er sket nogle gange at han har brugt den som pude og må indrømme at jeg virkelig nyder det.

 Maven er da god at ligge på når nu man gerne vil se Rasmus Klump og man kun kan se det på mors telefon. På de første billeder er jeg kun 20+0 så der var "puden" ikke så stor endnu.
 Fjollehovedet sidder lige og pjatter sammen med mor og lillebrøster i maven. Det er sjovt når lillebrøster bevæger sig og Tobias kan mærke det.
Sådan en praktisk "pude" kan bruges til mange ting og når der skal hygges bruges den flittigt. Sommetider er der dog så meget gang i lillebrøster at Tobias ikke kan ligge der. Tror han syntes at det er noget underligt noget at mors mave bevæger sig. Han kan godt pege på maven og sige baby. Når han gør det så smelter mit hjerte.

lørdag den 1. september 2012

Lykken er

At få en elektrisk traktor.


Der var loppemarked en spytklat fra vores hus i dag. Vi skulle jo kigge og der stod den. Tobias spottede den med det samme og sprang på den. Traktor traktor lød det fra ham. Dyret fik vi for 100 kr og Tobias er lykkelig.

lørdag den 25. august 2012

Der bor en bager

Tobias elsker bare når mor skal bage. Han vil bare så gerne være med, så så snart at jeg nærmer mig kitchen aid'en så kommer han med skamlen. Han skal se det hele. Nu er han kommet dertil hvor det er han som opløser gæren i sukker og salt, hælder mel i og hjælper med at smage dejen til. Det er super hyggeligt at have ham med i køkkenet. Han er også blevet god til at sætte bollerne på pladen uden at smage på dem allesammen først. Det kan dog godt ende i noget griseri med alt det mel, men pyt så længe han/vi hygger os så er det bare med at nyde det.



torsdag den 23. august 2012

Kvalitetstid

I dag har jeg haft den mest fantastiske kvalitetstid med min symaskine og nej hvor jeg nød det. Har sådan savnet at sidde der og hygge i min egen lille verden. Bestemte mig i går til at dagen i dag skulle bruges der og førte det så ud i livet. Har en del stof liggende som bare trænger til at blive forvandlet til kreative projekter. I dag blev det Tobias som høster frugten af min kvalitetstid med symaskinen. Jeg har fået syet 2 par nye bukser til ham efter et mønster fra Minikrea. Et super nemt mønster som jeg tror at jeg ville kunne sy med lukkede øjne efterhånden. Udfordrede endda mig selv med at sy lommer på det ene par. Det er slet ikke sidste gang jeg skal det.






søndag den 19. august 2012

Afsløring som lovet

Den anden dag lagde jeg op til en lille gættekonkurrence hvad tøj angik til weekendens bryllup. Havde været på shopping og valget stod mellem 2 kjoler og det var ikke ment. Efter en sms konference med Maja så faldt valget på den helt rigtige kjole. I går så jeg sådan ud til bryllup.


Det blev kjole nr 2 og er super glad for den. En rigtig let og luftig sommerkjole som helt sikkert også kan bruges uden mave og uden bæltet under barmen.

lørdag den 18. august 2012

Familietur til Fårup sommerland

Sommerferien har budt på mange hyggestunder med gode venner, sol og udflugter. En af de udflugter gik til Fårup sommerland sammen med Lasses forældre, mormor og lillebror. Det var Tobias første tur i sommerlandet og det var mange år siden Lasse og jeg var der sidst. Vi mødtes allesammen hjemme hos os og kørte derop i samlet flok. Madpakker var klar i køletaskerne og det sammen var kaffe, kage og drikkevarer. Der manglede ikke noget.
Tobias virkede begejstret da vi kom ind og fik da også hurtig prøver den første atraktion, wild river rafting. Han var meget stille under turen og når de andre skreg fordi de var bange for at blive våde blev han utryg. Heldigvis kunne han tales ned ved at få at vide at det ikke var farlig. Han nød det og smilte da vi steg af igen. Det blev også til en tur i en rigtig gammeldags karrusel både sammen med far og mor.







Tobias og farfar fik også gået nogle ture som de også gjorde da vi var på ferie sammen. Tobias er meget glad for sin farfar og kunne da også overraske ham med at kunne sige farfar den dag. Tror det varmede farfars hjerte.




Efter sådan en gang karruseltur og gåtur med farfar var det blevet tid til første pitstop. Der skulle væske på os alle da det var en varm dag. Farmor havde sørget for det hele, selv helt små kopper til Tobias.




Det var en herlig dag med aktiviteter for både store og små. Det var dog en meget anderledes oplevelse for mig da jeg jo nærmest ikke måtte prøve noget pga. min graviditet. Ville ellers gerne have været med i Falken, men det må blive en anden gang.




Jeg er bare ikke skabt til at se andre mennesker have der sjovt og så være bundet til jorden. Fik dog taget en masse billeder af de andre og gået nogle km. Der tog også hårdt på min krop da jeg også denne gang er ramt af bækkenløsning. Den bedste atraktion og dagens absolutte højdepunkt var da Lasse var så sød at købe en stor slush ice til mig som trøst.








Jeg elsker det stads og nød den virkelig selvom jeg ikke fik lov at have den i fred. Tobias ville også smage og det fik han da selvfølgelig lov til. Det var jo et eller andet sted en festdag for ham. Der var i det hele taget mange ting han fik lov til som han normalt ikke får, men han skulle jo også mærke at det at have ferie er en speciel ting.
Til Lauras (nabopigen) helt store begejstring (læs: er jeg sikker på) var Tobias også ude at ride på hestene deroppe. Han har været ude at ride en gang før og der var han ikke til at drive af hesten. Da han kom af den sagde han bare min og blev ked af at han ikke måtte blive siddende. Med den oplevelse i rygsækken skulle han selvfølgelig prøve igen. Denne gang var ventetiden noget lang og det passede ikke den unge mand. Det forstår jeg egentlig godt. Det er heller ikke sjovt at stå i kø. Han er en rigtig lille rytter trods startvanskeligheder med hesten. Han fik peget på hestene og sagt se rigtig mange gange under vejs.
De store legebørn skulle også prøve de forskellige ting og på et tidspunkt fik Lasse, Jesper og Maria lokket Lasses far med op at prøve noget. De lokkede ham til at sidde bagers i Colorado River i håb om at han ville bliver meget våd. Jeg spottede dem hurtig og skyndte mig at finde kameraet frem, for Lasses mor ville ikke rigtig tro på at de havde fået lokket ham med. Men jo, ganske rigtig så sag han bagerst i træstammen.
En af de få ting jeg kunne prøve var meget stille og rolig. Jeg kunne "grave" guld så Tobias kunne få en rigtig medalje eller sherif stjerne. Det var super hyggeligt med ekstrem hårdt for mit bækken og min lænd. Tobias hyggede sig også med vandet og det resulterede i at han skulle have skiftet alt fra inderst til yderst. Bleen kunne nærmest ikke suge mere så våd var han. Det var dejligt at se at han hyggede sig sådan og så var det noget af det sidste vi gjorde inden næsen blev vendt hjem af igen, så det gjorde ikke så meget at han blev så våd.

Alt i alt var det en fantastisk dag og vi glæder os allerede til næste sommer når vi skal derop igen. Til den tid får Tobias noget mere ud af at være med og jeg kan forhåbentlig prøve nogle af de forlystelser som jeg måtte stå over denne gang.


fredag den 17. august 2012

Et lille Netto køb






Var i går en tur i Netto for at købe et par småting. Der faldt jeg tilfældig over disse babyhåndklæder med hætte på til 30 kr stk. Kunne ikke lade være med at købe to til Tobias. Syntes de er dejlige at bruge til ham og svøbe ham ind i når han har været i bad. De er dejlig store 80x80 cm så de passer til en stor dreng.
Da vi pakkede dem ud skulle de straks i vasketøjskurven. Han tog det ene på og løb gennem huset som en superhelt med sin kappe. Fjollede dreng.



Beklager billedkvaliteten men han ville ikke stå stille så måtte fange ham i farten.

onsdag den 15. august 2012

Ildsjæl efter mit hoved

Der er rigtig mange ildsjæle her i verden og har stor beundring for at nogen mennesker kan være så passioneret for en bestemt sag. Jeg ville ønske at jeg kunne finde min helt egen kategori at være ildsjæl for men desværre er jeg er så "flyvsk" person at jeg gerne vil alt muligt. Må bare indse at jeg aldrig bliver en rigtig ildsjæl. Syntes der er noget livsbekræftende i at se og møde disse mennesker og lige nu findes der 2 ildsjæle som jeg gerne vil møde fordi jeg beundre deres passion.

Jamie Oliver er den ene af de to. Lige nu kører der er serie om ham hvor han indtager USA for at lave en madrevolution, for at ændre amerikanernes madvaner i håb om at stoppe den fedme epedimi som er over there. Har beundret ham siden han "bare" var The naked chef. Den måde han taler om de råvarer han bruger giver mig lyst til at lave mad, købe ind, dyrke grøntsager og bage mit eget brød. Beundre ham for at have så meget empati, sympati og ville alle mennesker det bedste. Jeg håber virkelig at han lykkedes med alle hans projekter og at han kan ændre måden hvorpå mennesker tænker på mad.

Bonderøven Frank er den anden ildsjæl som jeg beundrer for hans passion for at gøre tingene mere simple. Han lever på en måde og efter en filosofi som jeg godt kan lide og ville ønske at jeg selv kunne gøre. Ville dog ikke gøre det så omfattende og nær så gennemført som ham. Kan godt lide at han vil udnytte naturen og de ting som findes omkring ham. Hans evne til at bruge hans hænder til at skabe med gør mig misundelig. Jeg tror virkelig ikke at der ikke er den ting han ikke kan. Ville rigtig gerne besøge hans gård en dag og bruge en dag sammen med ham og hans familie, for virkelig at se om han er den gennemførte ildsjæl som jeg tror han er.

Har du nogen du beundre???

tirsdag den 14. august 2012

Nål i en høstak

Vi skal til bryllup i weekenden hos Lasses fætter. Det kræver jo nyt tøj med det har ikke været en let opgave. Havde en ide om hvad det skulle være, men med en mave på så sidder tingene meget anderledes og ikke altid flaterende. De fleste ting jeg så på var skåret det forkerte sted nemlig i taljen og ikke under brystet. Travede Aalborg tyndt for at finde det helt rigtige outfit. Endte med at skulle vælge mellen disse to kjoler.





Kan i gætte hvilken jeg valgte???
Svaret kommer på søndag

torsdag den 2. august 2012

Lækkert brød

Den anden dag bagte jeg noget af det mest lækre brød jeg længe har bagt. Havde købt noget italiensk hvedemel i Netto og ville prøve en opskrift som stod på posen. Det skulle dog være med et lille tvist til brødet for det skulle nemlig bages på den bagesten som jeg har fået af min lillebror. Den skulle jo indvies på et eller andet tidspunkt så hvorfor ikke nu.
Dejen blev selvfølgelig rørt sammen på min elskede KitchenAid, men kunne ikke dy mig for lige at mærke den på bordet efterfølgende. Den var rigtig lækker og allerede der fik jeg en god fornemmelse. Er blevet så erfaren i at bage brød og boller at selv dejen giver mig et hint om hvordan resultatet bliver. Her var jeg ikke i tvivl om at det villle blive godt. Dejen blev så sat i køleskabet i en 6-7 timer før den blev delt i to og sat til hævning på bagepapir i 1 time. Ovnen skulle være rigtig varm og stenene skulle også være varme så ovnen fik næsten max gas. Efter hævning skulle de bage 30-35 min hvor de sidste 10 min af den skulle være med let åben låge for at give brødet den helt rigtige skorpe. Kunne ikke lade være med at sidde og kigge gennem lågen som et barn som sidder og ser tegnefilm.
Da brødene kom ud knitrede de med den mest fantastiske lyd fra skorpen.


Man kunne virkelig fornemme at den var super sprød og satte sig. Kunne næsten ikke vente til med at sætte tænderne i det. Det duftede i hele huset. Mums. Det var en fryd at skære den første skive, det knaste på den helt rigtige måde.


Ikke nok med det så smagte det helt fantastisk. Det er bestemt ikke sidste gang jeg bager den type brød og slet ikke sidste gang jeg bruger min bagesten. Glæder mig til at prøve at bage pizza på den.