Det største minde begynder her

Det største minde begynder her

onsdag den 24. november 2010

Små fødder sætter KÆMPE fodspor i hjertet.

Disse små dejlige fødder har for alvor sat sine aftryk i mit hjerte.
Søndag d. 14/11-2010 kl. 23.24 blev vi forældre til verdens smukkeste lille dreng. Han målet 50 cm og vejede 3480 gram ved fødslen. Det er det største øjeblik i mit liv og intet kommer nogensinde til at kunne måle sig med dette. Han kom til verden ved kejsersnit, da han vendte forkert, havde lidt grønt fostervand og mit blodtryk var højt. Heldigvis var det en fantastisk oplevelse som jeg vil gemme som et minde i mit hjerte resten af mine dage. 

fredag den 12. november 2010

Omvandrende zombie.

Jeg er blevet til en omvandrende zombie...... Det er nu 3. nat i træk jeg ikke rigtig har sovet. Jeg har de sidste 3 nætter sovet max. 4 timer og det er ikke sammenhængende timer. Grunden til at jeg ikke kan sove er simpelthen smerter. Ikke veer nej desværre men smerter i mit venstre ben. Jeg føles som om at der er nogen som strammer en elastik i mit lår og det er utrolig ubehageligt. Er sikker på at det er en nerve som bliver klemt. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind for jeg trænger sådan til at sove. Jeg hader denne zombietilstand for den gør at min lunte bliver kortere og jeg har meget lettere til tåre end normalt. Der skal ingenting til at vælte mit læs og min verden bryder sammen. Har bestemt at jeg idag vil ringe til lægen og høre om ikke der er et eller andet man kan gøre for det her holder jeg ikke til i længden. Dagene bliver utrolig lange og jeg keder mig enormt. Det er også rigtig synd for Lasse. Ikke nok med det har jeg også ondt i ryggen mellem skulderbladene hvilket gør at jeg har svært ved at finde ro og hvile når jeg sidder og ligger ned.

Hvem har sagt at det er let at være højgravid??? Hvis nogen har sagt det så lyver de fandeme.

onsdag den 10. november 2010

Vand vand og atter vand

Har set mange patienter med vand i kroppen og har altid syntes at de så lidt sjove ud og ikke helt forstået omfanget af deres ødemer. Jeg skal så tilgengæld love for at jeg selv har fået syn for sagen på min egen krop. Av for den siger jeg bare. Aldrig mere skal jeg syntes at patienter med ødemer ser sjove ud og grine lidt af deres enormt store fødder.
Lige nu render jeg selv rundt med masive ødemer i fødder, underben, mave, ansigt og lidt i hænderne. Trods at jeg har støttestrømper på og kommer ud at gå tur hver dag vil ødemerne ikke forsvinde. De er kommet for at blive. Intet hjælper. Mine fødder er blevet så store at jeg næsten ikke kan passe Lasses klip klapper og hvis jeg er så heldig at skal have sko på så bliver det er par enormt brede sneakers med snørrebåndene spændt næsten helt op. Jeg er træt ud konstant fordi der hænder to store poser fyldt med vand over mine øjne. Det kan være meget svært at vågne om morgenen når man har så meget vand i ansigtet.

Disse ødemer gør at jeg nu glæder mig endnu mere til at den lille kommer til verden så jeg kan komme af med alt det her vand og igen få et par sko på. Glæder mig også til at slippe af med støttestrømperne for det bliver mere og mere svært at få dem på.

KOM SÅ UD LILLE BIMSE!!!!!

tirsdag den 9. november 2010

Endnu en tur til fotografen.

Så har vi også modtaget billeder fra den anden photoshoot. I skal selvfølgelig heller ikke snydes for et par af de billeder. Disse billeder er blevet til igennem sjov, leg og en masse grin.

Håber i syntes om dem.














torsdag den 4. november 2010

En tur til fotografen.

Jubiiii.
Nu har vi endelig været hos fotografen for at hente vores billeder. Har "kun" bestilt dem i papirform så har selv taget billeder af billederne for at kunne lægge dem ind.