Det største minde begynder her

Det største minde begynder her

lørdag den 25. august 2012

Der bor en bager

Tobias elsker bare når mor skal bage. Han vil bare så gerne være med, så så snart at jeg nærmer mig kitchen aid'en så kommer han med skamlen. Han skal se det hele. Nu er han kommet dertil hvor det er han som opløser gæren i sukker og salt, hælder mel i og hjælper med at smage dejen til. Det er super hyggeligt at have ham med i køkkenet. Han er også blevet god til at sætte bollerne på pladen uden at smage på dem allesammen først. Det kan dog godt ende i noget griseri med alt det mel, men pyt så længe han/vi hygger os så er det bare med at nyde det.



torsdag den 23. august 2012

Kvalitetstid

I dag har jeg haft den mest fantastiske kvalitetstid med min symaskine og nej hvor jeg nød det. Har sådan savnet at sidde der og hygge i min egen lille verden. Bestemte mig i går til at dagen i dag skulle bruges der og førte det så ud i livet. Har en del stof liggende som bare trænger til at blive forvandlet til kreative projekter. I dag blev det Tobias som høster frugten af min kvalitetstid med symaskinen. Jeg har fået syet 2 par nye bukser til ham efter et mønster fra Minikrea. Et super nemt mønster som jeg tror at jeg ville kunne sy med lukkede øjne efterhånden. Udfordrede endda mig selv med at sy lommer på det ene par. Det er slet ikke sidste gang jeg skal det.






søndag den 19. august 2012

Afsløring som lovet

Den anden dag lagde jeg op til en lille gættekonkurrence hvad tøj angik til weekendens bryllup. Havde været på shopping og valget stod mellem 2 kjoler og det var ikke ment. Efter en sms konference med Maja så faldt valget på den helt rigtige kjole. I går så jeg sådan ud til bryllup.


Det blev kjole nr 2 og er super glad for den. En rigtig let og luftig sommerkjole som helt sikkert også kan bruges uden mave og uden bæltet under barmen.

lørdag den 18. august 2012

Familietur til Fårup sommerland

Sommerferien har budt på mange hyggestunder med gode venner, sol og udflugter. En af de udflugter gik til Fårup sommerland sammen med Lasses forældre, mormor og lillebror. Det var Tobias første tur i sommerlandet og det var mange år siden Lasse og jeg var der sidst. Vi mødtes allesammen hjemme hos os og kørte derop i samlet flok. Madpakker var klar i køletaskerne og det sammen var kaffe, kage og drikkevarer. Der manglede ikke noget.
Tobias virkede begejstret da vi kom ind og fik da også hurtig prøver den første atraktion, wild river rafting. Han var meget stille under turen og når de andre skreg fordi de var bange for at blive våde blev han utryg. Heldigvis kunne han tales ned ved at få at vide at det ikke var farlig. Han nød det og smilte da vi steg af igen. Det blev også til en tur i en rigtig gammeldags karrusel både sammen med far og mor.







Tobias og farfar fik også gået nogle ture som de også gjorde da vi var på ferie sammen. Tobias er meget glad for sin farfar og kunne da også overraske ham med at kunne sige farfar den dag. Tror det varmede farfars hjerte.




Efter sådan en gang karruseltur og gåtur med farfar var det blevet tid til første pitstop. Der skulle væske på os alle da det var en varm dag. Farmor havde sørget for det hele, selv helt små kopper til Tobias.




Det var en herlig dag med aktiviteter for både store og små. Det var dog en meget anderledes oplevelse for mig da jeg jo nærmest ikke måtte prøve noget pga. min graviditet. Ville ellers gerne have været med i Falken, men det må blive en anden gang.




Jeg er bare ikke skabt til at se andre mennesker have der sjovt og så være bundet til jorden. Fik dog taget en masse billeder af de andre og gået nogle km. Der tog også hårdt på min krop da jeg også denne gang er ramt af bækkenløsning. Den bedste atraktion og dagens absolutte højdepunkt var da Lasse var så sød at købe en stor slush ice til mig som trøst.








Jeg elsker det stads og nød den virkelig selvom jeg ikke fik lov at have den i fred. Tobias ville også smage og det fik han da selvfølgelig lov til. Det var jo et eller andet sted en festdag for ham. Der var i det hele taget mange ting han fik lov til som han normalt ikke får, men han skulle jo også mærke at det at have ferie er en speciel ting.
Til Lauras (nabopigen) helt store begejstring (læs: er jeg sikker på) var Tobias også ude at ride på hestene deroppe. Han har været ude at ride en gang før og der var han ikke til at drive af hesten. Da han kom af den sagde han bare min og blev ked af at han ikke måtte blive siddende. Med den oplevelse i rygsækken skulle han selvfølgelig prøve igen. Denne gang var ventetiden noget lang og det passede ikke den unge mand. Det forstår jeg egentlig godt. Det er heller ikke sjovt at stå i kø. Han er en rigtig lille rytter trods startvanskeligheder med hesten. Han fik peget på hestene og sagt se rigtig mange gange under vejs.
De store legebørn skulle også prøve de forskellige ting og på et tidspunkt fik Lasse, Jesper og Maria lokket Lasses far med op at prøve noget. De lokkede ham til at sidde bagers i Colorado River i håb om at han ville bliver meget våd. Jeg spottede dem hurtig og skyndte mig at finde kameraet frem, for Lasses mor ville ikke rigtig tro på at de havde fået lokket ham med. Men jo, ganske rigtig så sag han bagerst i træstammen.
En af de få ting jeg kunne prøve var meget stille og rolig. Jeg kunne "grave" guld så Tobias kunne få en rigtig medalje eller sherif stjerne. Det var super hyggeligt med ekstrem hårdt for mit bækken og min lænd. Tobias hyggede sig også med vandet og det resulterede i at han skulle have skiftet alt fra inderst til yderst. Bleen kunne nærmest ikke suge mere så våd var han. Det var dejligt at se at han hyggede sig sådan og så var det noget af det sidste vi gjorde inden næsen blev vendt hjem af igen, så det gjorde ikke så meget at han blev så våd.

Alt i alt var det en fantastisk dag og vi glæder os allerede til næste sommer når vi skal derop igen. Til den tid får Tobias noget mere ud af at være med og jeg kan forhåbentlig prøve nogle af de forlystelser som jeg måtte stå over denne gang.


fredag den 17. august 2012

Et lille Netto køb






Var i går en tur i Netto for at købe et par småting. Der faldt jeg tilfældig over disse babyhåndklæder med hætte på til 30 kr stk. Kunne ikke lade være med at købe to til Tobias. Syntes de er dejlige at bruge til ham og svøbe ham ind i når han har været i bad. De er dejlig store 80x80 cm så de passer til en stor dreng.
Da vi pakkede dem ud skulle de straks i vasketøjskurven. Han tog det ene på og løb gennem huset som en superhelt med sin kappe. Fjollede dreng.



Beklager billedkvaliteten men han ville ikke stå stille så måtte fange ham i farten.

onsdag den 15. august 2012

Ildsjæl efter mit hoved

Der er rigtig mange ildsjæle her i verden og har stor beundring for at nogen mennesker kan være så passioneret for en bestemt sag. Jeg ville ønske at jeg kunne finde min helt egen kategori at være ildsjæl for men desværre er jeg er så "flyvsk" person at jeg gerne vil alt muligt. Må bare indse at jeg aldrig bliver en rigtig ildsjæl. Syntes der er noget livsbekræftende i at se og møde disse mennesker og lige nu findes der 2 ildsjæle som jeg gerne vil møde fordi jeg beundre deres passion.

Jamie Oliver er den ene af de to. Lige nu kører der er serie om ham hvor han indtager USA for at lave en madrevolution, for at ændre amerikanernes madvaner i håb om at stoppe den fedme epedimi som er over there. Har beundret ham siden han "bare" var The naked chef. Den måde han taler om de råvarer han bruger giver mig lyst til at lave mad, købe ind, dyrke grøntsager og bage mit eget brød. Beundre ham for at have så meget empati, sympati og ville alle mennesker det bedste. Jeg håber virkelig at han lykkedes med alle hans projekter og at han kan ændre måden hvorpå mennesker tænker på mad.

Bonderøven Frank er den anden ildsjæl som jeg beundrer for hans passion for at gøre tingene mere simple. Han lever på en måde og efter en filosofi som jeg godt kan lide og ville ønske at jeg selv kunne gøre. Ville dog ikke gøre det så omfattende og nær så gennemført som ham. Kan godt lide at han vil udnytte naturen og de ting som findes omkring ham. Hans evne til at bruge hans hænder til at skabe med gør mig misundelig. Jeg tror virkelig ikke at der ikke er den ting han ikke kan. Ville rigtig gerne besøge hans gård en dag og bruge en dag sammen med ham og hans familie, for virkelig at se om han er den gennemførte ildsjæl som jeg tror han er.

Har du nogen du beundre???

tirsdag den 14. august 2012

Nål i en høstak

Vi skal til bryllup i weekenden hos Lasses fætter. Det kræver jo nyt tøj med det har ikke været en let opgave. Havde en ide om hvad det skulle være, men med en mave på så sidder tingene meget anderledes og ikke altid flaterende. De fleste ting jeg så på var skåret det forkerte sted nemlig i taljen og ikke under brystet. Travede Aalborg tyndt for at finde det helt rigtige outfit. Endte med at skulle vælge mellen disse to kjoler.





Kan i gætte hvilken jeg valgte???
Svaret kommer på søndag

torsdag den 2. august 2012

Lækkert brød

Den anden dag bagte jeg noget af det mest lækre brød jeg længe har bagt. Havde købt noget italiensk hvedemel i Netto og ville prøve en opskrift som stod på posen. Det skulle dog være med et lille tvist til brødet for det skulle nemlig bages på den bagesten som jeg har fået af min lillebror. Den skulle jo indvies på et eller andet tidspunkt så hvorfor ikke nu.
Dejen blev selvfølgelig rørt sammen på min elskede KitchenAid, men kunne ikke dy mig for lige at mærke den på bordet efterfølgende. Den var rigtig lækker og allerede der fik jeg en god fornemmelse. Er blevet så erfaren i at bage brød og boller at selv dejen giver mig et hint om hvordan resultatet bliver. Her var jeg ikke i tvivl om at det villle blive godt. Dejen blev så sat i køleskabet i en 6-7 timer før den blev delt i to og sat til hævning på bagepapir i 1 time. Ovnen skulle være rigtig varm og stenene skulle også være varme så ovnen fik næsten max gas. Efter hævning skulle de bage 30-35 min hvor de sidste 10 min af den skulle være med let åben låge for at give brødet den helt rigtige skorpe. Kunne ikke lade være med at sidde og kigge gennem lågen som et barn som sidder og ser tegnefilm.
Da brødene kom ud knitrede de med den mest fantastiske lyd fra skorpen.


Man kunne virkelig fornemme at den var super sprød og satte sig. Kunne næsten ikke vente til med at sætte tænderne i det. Det duftede i hele huset. Mums. Det var en fryd at skære den første skive, det knaste på den helt rigtige måde.


Ikke nok med det så smagte det helt fantastisk. Det er bestemt ikke sidste gang jeg bager den type brød og slet ikke sidste gang jeg bruger min bagesten. Glæder mig til at prøve at bage pizza på den.