Hverdagen har allerede banket på døren ind til børneværelset. En helt ny verden var bag døren. Et land som hedder dagpleje hvor Tobias ikke længere er kongen og den bestemmende men er blevet et blad på en firkløver. Den nye verden er et meget skræmmende sted og de andre børn er altså lidt farlige. Hvis bare man måtte have sin mor med som en anden tryghedsbamse man kunne søge støtte og bekræftelse hos. Den store skræmmende verden betyder også at man bliver træt og skal tidligere i seng om aftenen. Pyt i drømmeland er der jo ingen dagplejemor og farlige børn.
Det har langt fra været en drømmestart for Tobias, men vi håber at det bliver bedre. Han græder når dagplejemor Karen kører ved ham og bliver utrøstelig når mor går ud af døren. Han har været meget ked af det mens han er hos Karen og har 3 ud af 4 dage grædt når jeg har hentet ham. Havde aldrig drømt om at det skulle være så svært for ham at begynde i dagpleje. Han har aldrig reageret sådan før og det tager hårdt på mor. Gråden går lige i hjertet som en dolk og hver dag stikkes den en lille smule længere ind. Dagplejemor Karen er rigtig sød og gør meget ud af at fortælle at det er normalt at nogen børn reagerer sådan. Hun gør alt hvad der står i hendes magt for at Tobias skal føle sig tryg og glad.
