Det største minde begynder her

Det største minde begynder her

torsdag den 29. juli 2010

Nyt kapitel og nyt liv. Del 12

Oldefar får beskeden

15. Juni 2010
Nu var det blevet min morfars tur til at få at vide at han skulle være oldefar. Han bor på plejehjem efter et par blodpropper i hjernen. Jeg kommer desværre ikke derover så meget som jeg gerne ville, men det har nok noget at gøre med at skulle konfronteres med at han er ved at blive gammel. Det har jeg ikke lyst til for min dejlige morfar skal leve for evigt.
Jeg havde fået printet et billede ud fra nakkefoldscanningen og sat det i en fin hvid ramme og skrevet: "Tillykke du skal være oldefar." Jeg kørte ned for at købe blomster til ham for jeg ved at han elsker blomster og specielt frasier. Da jeg kommer derover finder jeg ham, sætter blomsterne i vand og sætter mig for at tale med ham. Vi taler lidt om løst og fast og jeg fortæller ham at jeg har en gave med til ham. Han lyser helt op. Jeg giver ham rammen som han bruger meget tid til at kigge på. Jeg spørger ham om han kan læse hvad der står. Det kan han godt. Spørger ham så om han ved hvad det betyder, hvortil han svarer at det betyder at ens datter skal have et barm :) Retter ham med at det betyder at ens barnebarn skal have et barn. Nårh ja det er rigtig siger han så. Jeg fortæller ham at det er mig og han bliver rigtig glad. Han vil meget gerne have at jeg sætter rammen på hans skænk så han kan vise pigerne på plejehjemmet at han skal være oldefar. Jeg ved bare at han kommer til at prale med det til alle han kan komme i nærheden af.
Elsker dig morfar.

tirsdag den 27. juli 2010

Nyt kapitel og nyt liv. Del 11

Første jordmoder besøg

3. Juni 2010
Har været til første jordmoder konsultation i dag. Det havde både Lasse og jeg set frem til for vi havde sat næsen op efter at få lov til at høre hjertelyd. Vi kommer ind til en rigtig sød og energisk yngre jordmoder, Sandra, som syntes det er helt fantastisk at far er med. Hun ville også inviterer Lasse med til hver konsultation for det var bare dejligt når far var engageret i graviditeten.
Vi startede med at snakke om hvordan jeg havde haft det indtil nu og om jeg havde nogle spørgsmål. Det havde jeg/vi ikke for det hele var så nyt at vi stadig ikke vidste hvad det her jordmoder halløj gik ud på. Der efter fortalte hun en masse omkring forløbet og udleverede en masse pjecer til os. Hun ville også anbefale at vi modtog tilbudet om at komme på rundvisning ude på fødegangen. Det kunne være med til at forberede os til selve fødslen, så omgivelserne ikke ville være fremmede for os. Vi talte om kost og mig bekymring over at komme til at tage på, specielt efter jeg inden graviditeten tabte små 10 kg. Jeg fortalte at jeg ikke var glad for at skulle på vægten og at jeg havde utrolig svært ved at se vægten stige. Vi aftalte at jeg ikke skulle vejes hos hende men at jeg bare selv skulle holde øje med vægten og så kunne vi snakke om den hen af vejen. Det var jeg meget glad for. Hun beroligede mig også med at det var lige meget om jeg tog 10 eller 15 kg på, bare jeg og barnet havde det godt. Hun var sikker på at jeg nok skulle/kunne tabe det hele igen. Blev lidt skuffet da hun hverken ville mærke mig på maven eller ville lade os høre hjertelyd. Hun sagde, at det var alt for tidlig til at høre hjertelyden og at det måtte vente til næste gang. ØV ØV ØV. Men vi vidste jo at der var et lille hjerte derinde som bankede for vi havde jo selv fundet det nogle dage forinden. Fik tid til næste jordmoder konsultation d. 20/7 2010.

mandag den 26. juli 2010

Nyt kapitel og nyt liv. Del 10

Angelsound

Har ventet med længsel efter den lille pakke jeg havde bestilt fra England. Den 22 maj kom den endelig. Jeg skulle selvfølgelig prøve pakkens indhold med det samme. Havde bestilt et lille apparat som kunne gøre at jeg kunne høre bebs hjertelyd.
Jeg lagde mig på sofaen og smurte lidt gel på maven. Kørte apparatet rundt, men kunne ikke rigtig finde noget. Øv altså. Var dog ved godt mod for jeg havde læst at det kunne være svært de første gange man prøvede. Jeg prøvede igen lidt senere på dagen. Lagde mig helt faldt ned på gulvet, kom lidt gel på maven og flyttede apparatet rundt. Lidt efter hørte jeg den mest vidunderlige lyd. Tøf tøf tøf tøf. Et dejligt lille hjerte <3 slog helt perfekt. Jeg skyndte mig ud for at hente Lasse for han skulle da også prøve at høre. Fandt lyden med det samme, satte høretelefonerne på Lasse og kunne se et stort smil på hans læber. Han vidste med det samme hvad det var han hørte.

Nyt kapitel og nyt liv. Del 9

Kollegerne får beskeden

Nu havde alle i familien fået det gode nyhed og nu var turen kommet til mine kolleger. En anden af mine kolleger havde annonceret hendes graviditet, men hun kunne heller ikke skjule det længere. Hun skal nemlig have tvillinger. Jeg havde en ide om hvordan jeg ville fortælle mine kolleger om det. Jeg ville bage kage til dem og med glasur ville jeg skrive: Baby til november. Jeg ville dog ikke selv have den med ind i afdelingen for så ville jeg jo afsløre mig selv med det samme. Jeg allierede mig med min gravide kollega og smuglede kagerne ind gennem en elevator også satte hun dem i køkkenet. Jeg gik ned for at klæde om og lod som ingenting.
Da vi kom ud til formiddagskaffen stod min fine kage på bordet. Ingen vidste hvem der havde den med og jeg sagde intet. Efter et stykke tid kommer et par af kollegerne over til vores gang for at høre hvem det er, for det er ikke nogen derovre. Jeg måtte jo bekende min gode nyhed og alle var rigtig glade på mine vegne.

lørdag den 24. juli 2010

Nyt kapitel og nyt liv. Del 8

Onkel Lars og tante Madelene

Nu skulle beskeden om det lille nye liv over sundet. Over til Sverige til min lillebror og hans forlovede. Det var noget jeg havde glædet mig til, for Lars havde for noget tid siden sagt til mig, at jeg skulle give ham en niece eller nevø han kunne forkæle. Nu var dette endelig aktuelt og var så spændt på deres reaktion.

Overraskelsen var nøje planlagt. Vi havde købt en lille rangle og så fik vi printet et billede ud fra nakkefoldscanningen, hvorpå jeg skrev:

Hej Onkel
Kommer du hjem og leger med mig til november? Du må gerne tage tante med.
Knus Spunken
Vi ses til november.


Det hele blev pakket ned i en lille æske og sendt med mine forældre, da de tilfældigvis skulle over og besøge Lars og Madelene. Jeg ville utrolig gerne se deres reaktion, så vi aftalte at mine forældre skulle optage det hele på video :)

Jeg havde sms'et sammen med min mor om hvornår gaven skulle gives for jeg vidste, at jeg skulle være i nærheden af telefonen når de pakkede op. Jeg var overbevist om, at Lars ville ringe lige efter han havde pakket op. Sommerfuglene sværmede rundt i maven på mig og jeg var lidt nervøs. Så kom sms'en:
De får gaven nu.
Uha nu var der ingen vej tilbage. Der gik ikke ret lang tid fra sms'en til at min telefon ringede. Det var min lillebror. Jeg kunne høre at han var helt oppe at køre og rigtig glad. De ønskede os tillykke og fortalte hvor meget de glædede sig til november. Nu ville de helt sikkert komme hjem til Danmark for at holde jul og bare generelt komme noget mere hjem, så de kunne følge med i udviklingen. Jeg lovede at jeg nok skulle holde dem opdateret herinde på bloggen også. Lars sluttede af med at sige, at jeg skulle sørge for at det blev en pige for så skulle han nok sørge for, at det blev verdens mest forkælede barn. Jeg er nu sikker på at han nok skal forkæle det lige meget om det er en dreng eller en pige.
video