Det største minde begynder her

Det største minde begynder her

torsdag den 31. marts 2011

Tobias' mormor

Tobias er så heldig at have en super dejlig mormor som elsker at strikke og hækle til ham. Han har indtil nu nydt rigtig godt af at mormor har strikket trøjer, bukser, huer, vanter, svøb og meget mere til ham. Han er super sød og charmerende i al den strik mormor kommer med og hans mor elsker at give ham det på. Der er intet som unika. Tobias har brugt lidt af sine lommepenge til at købe mærker til mormor som hun kan sætte i nakken af det hun strikker til ham.



Denne skønne ugletrøje og hue er det nyeste skud på mormors strikkestamme. Tobias er så bedårende i den og jeg glæder mig til at han skal sidde i barnevognen og kigge på verden med sin nye hue på.

søndag den 27. marts 2011

Good morning sunshine.

Hvad er det der gør at du står op om morgenen????

Dette er grunden til jeg står op med et smil hver morgen. At vågne op til dette så ved man bare at det bliver en god dag. Intet kan ødelægge ens morgenhumør efter dette.


Elsker bare den lille mand.

onsdag den 23. marts 2011

Flyver fra reden.

Har efterhånden fået syet en del ugler. Desværre er der ikke plads til dem alle i det lille hjem. Øv. Men heldigvis har jeg fundet gode og kærlige hjem til mine skønne ugler. Efterhånden er der 8 stykker som er fløjet fra reden.
Disse to feminine ugler bor hos Rebecca i Frederiksværk. Jeg har hørt fra dem og og ved at de får kærlighed, kys og kram hver eneste dag.

Den sorte ugle bor i Birsted hos en sød lille Caroline og den grønne ugle bor i Holbæk hos Bastian. Deres bedsteforældre bor overfor os og de skulle da have et par ugler til deres skønne børnebørn.

Disse to skønne ugler er flyttet til Give hvor de skal sidde og vente på at Tanias lille dreng kommer til verden så de kan blive kysset og krammet. Jeg har hørt fra dem og de venter i spænding på at den lille guldklump kommer til verden.

Skulle der være nogen derude i blogland som kunne tænke sig at adoptere en ugle eller to så kan vi sagtens finde ud af det. Vil med ære og glæde gerne bringe glæde og lidt ugleri ind i flere hjem.

tirsdag den 22. marts 2011

A trip down memory lane.

Har her til aften siddet og kigget billeder som jeg vil have i Barnets bog. Puha hvor er der sket meget de sidste 5 måneder. Kan slet ikke forstå hvor tiden er blevet af. For 5 måneder siden rendte jeg rundt med en kæmpe mave på og nød at være gravid.

Nu sidder jeg med den lækkerste ligge tykke baby, med elastikker over alt på kroppen, i mine arme. Jeg nyder ham hvert sekundt og ville ønske at jeg kunne stoppe tiden bare for en stund så jeg kan nyde ham endnu mere. Han er for dejlig og kan slet ikke finde ord for hvor meget jeg elsker ham og hvad han betyder for mig. Kan slet ikke forstå at jeg en gang har sagt: "Jeg skal ikke have børn før man kan købe dem 2 for 50 kr nede i Brugsen." Hi hi tænk at man har været så fjollet. Nu sidder jeg og kigger på billederne og savner den store mave, de skønne spark fra indersiden, den lille hikke så maven hopper. Ja, alt ved at være gravid.

fredag den 18. marts 2011

Ahead of his time.

Selvfølgelig skal Tobias lære at spille playstation sammen med far. Her sidder han og spiller GT5. Dyt dyt dyt jeg køre racerbil sammen med far. Måske han bliver den nye Tom K hvis han allerede starter nu.

torsdag den 17. marts 2011

Endnu en stjerne er født.

Idag drager den lille familie på barselsbesøg. Et besøg som vi har set meget frem til. Jeg ELSKER jo bare små bebser. Havde aldrig troet at jeg skulle få sådan et forhold til babyer.

På Tobias' dåbsdag trillede der den dejligste sms ind fra Lasses fætter Thomas og hans kæreste Sanne om at nu var deres lille pige kommet til verden. Det var en smuk vinterdag at komme til verden på med sne og solskin. Vi fejrede det i det lille hus og tog dette billede.
Pigen skal hedde Vega og jeg er sikker på at hende og Tobias kan få meget glæde af hinanden i fremtiden. Tobias kan jo altid passe på hende den dag de starter med at gå i Gaden. Hi hi

tirsdag den 15. marts 2011

De tre små fisk de svømmede rundt....

For deres mor havde sagt at svømning var sundt....
Den sang passer meget godt for dagen idag. Tobias skal nemlig til babysvømning idag. Vil meget gerne give ham et afslappet og godt forhold til vand når han bliver ældre. Han må gerne blive en dreng som er glad for vand som hans mor også er. Det gode er så at han allerede efter 3 gange er fuldstændig pjattet med vand.


Vi havde på fornemmelsen at han var glad for vand for når han er i bad så spræller han så meget at der er vand ud over hele badeværelset. Han elsker at plaske. Det skal blive godt til sommer når han skal sidde ude på græsset i et lille badebassin. Han er allerede vokset ud af det første par badebukser så nu har han fået nye smarte badebukser med små ben i. Min egen dejlige lille badeand.

mandag den 14. marts 2011

Aldrig for sent...

Jeg har altid får at vide at det aldrig er for sent at lære noget nyt og at man skal lære hele livet. Den sætning har jeg nu taget til eftertanke og gør nu også noget ved den... Det betyder at jeg har fundet et nyt kreativt projekt.
Jeg har overtalt min mor til at lære mig at hækle. Prøvede mens jeg var gravid men der var min og hendes tålmodighed og pædagogiske evner ikke lige på bølgelængde. Nu er det heldigvis blevet anderledes. Igår tog vi så hul på første lektion. Jeg havde fundet et lille hæklet dyr som er formet som en lille bold. Meget enkelt mønster og noget som skulle være overkommelig for mig. Et par timer senere sad jeg med en fin lille bold i hånden. Uha hvor er jeg stolt af mig selv. Nu mangler jeg at hækle næb og vinger og så har jeg en pingvin.
Bliver det en succes så tror jeg at jeg skal ønske mig denne bog og hækle efter.

Tobias skal da have sin egen lille zoo af hæklede dyr han kan lege med når han bliver lidt større.

lørdag den 12. marts 2011

Only use with care!!!!


Pas på for eksplotionsfare!!!!
Det er hvad der burde stå på glassene med sveskemos som man kan købe til at give sin dejlige guldklump. Der burde være en advarselstrekant på glasset sammen med en anbefaling for hvor meget og hvor lidt man skal give sin lille purk.
Tobias fik for første gang igår risgrød med sveskemos og mums det kunne han godt lide. Men men men jeg skal love for at det idag har en virkning....... Hvor der kommer mos ind skal der også mos ud men havde ikke troet at så lidt havde så stor en virkning. Han fik 3 teskefulde i sin grød og man skulle tro at han havde spist en hel pose svesker. Tror lige vi hopper over sveskerne idag og prøver med noget blåbærmos i stedet for.




torsdag den 10. marts 2011

En første gang for alting.

Som ordsproget siger så skal der være en første gang for alting. Dette gælder også når man hedder Tobias og er 3½ måned gammel. Den anden dag havde posten noget med til Tobias.
Han fik simpelthen hans første brev. Brevet indeholdte hans sygesikringsbevis. Nu kan han bruge det næste gang han skal til lægen til 5 måneders undersøgelse. Han er allerede meget glad for det.
Samme dag havde posten også en overraskelse med til Tobias. Der var en fin lille pakke i postkassen. En fin lille pakke fra en rigtig dejlig pige som hedder Rebecca. Hendes mor Mette havde hjulpet hende med at sende en lille overraskelse til Tobias.
Både mor og Tobias var meget overrasket med også meget glade for den lille fine pakke. Den indeholdte et lille brev hvor Rebecca havde skrevet at hende og hendes mor havde været på udsalg og at de var blevet eninge om at Tobias skulle forkæles. Mor måtte fælle en tåre for vi har faktisk aldrig mødt Rebecca og hendes skønne mor. Jeg har mødt Mette inde på Min Mave. Tænk at man kan fylde noget i andre menneskers liv uden at have mødt dem. Det er en dejlig følelse. I skal ikke snydes for pakkens indhold.
Rebecca havde bestemt at Tobias skulle have to fine body'er, et par blå bukser og en lækker sweatshirt fra IdaT. Tobias bestemte hurtig at han også måtte sende noget til Rebecca så han bestilte to ugler og et lille brev. Det blev sendt med posten samme dag.
Håber på at vi meget snart skal mødes med Rebecca og hendes skønne mor i virkeligheden. Gerne til sommer så ungerne kan lege og vi kan hygge i det gode vejr.

torsdag den 3. marts 2011

onsdag den 2. marts 2011

Something to be proud of.

Der er så meget i mit liv som jeg er utrolig stolt af lige nu. Så mange mennesker jeg elsker og holder af. Tror tit at man glemmer at fortælle dem som står en nærmest at man elsker dem. Her er et lille udpluk af det jeg er stolt af lige nu.
Min super seje lillebror som lige nu spiller prof. kørestolsbasket i serie A i Italien

Min egen dejlige lille familie.

Mit livs kærlighed.

Lasse som er den bedste far for vores skønne dreng.

Min dejlige Tobias og den største kærlighed i mit liv <3

tirsdag den 1. marts 2011

Cykler uden at komme nogen vegne.

 Jeg er simpelthen blevet bidt af en gal cyklist.... Hvem havde nogensinde i sin vildeste fantasi troet på det??? Ikke mig. Jeg har for nogle uger siden udfordret mig selv ved at prøve en spinningtime. Puha jeg var nervøs. Havde jo fået at vide at det var så hårdt så hårdt og at man var ved at dø den første gang. 5 minutter inden vi skulle igang var jeg ved at vende om. Men men op på cyklen med mig og så bare derud af. Det var en succes :) Jubiii.
Nu har jeg været afsted en håndfuld gange og må sige at det er en fed motionsform. Man bestemmer selv hvor hårdt det skal være og hvor meget energi man vil lægge i det. Jeg glæder mig nærmest til hver tirsdag fra 17-18 hvor jeg skal sidde på cyklen og svede. Yes man jeg elsker at svede og så forbrænder man så mange dejlige kalorier ved at spinne. Nu har jeg bestemt at det er blevet så stor en succes at jeg vil ud og invistere i et par spinningsko så jeg kan optimere min træning. Jeg behøver ikke at købe cykelbukser med pude i for måsen har det okay på cyklen. Måske er det fordi den er polstret fra naturens side ;) hi hi.
Tror at jeg vil gå så langt som at sige: