Det største minde begynder her

Det største minde begynder her

lørdag den 29. oktober 2011

Endnu et juleforsøg

Fandt noget andet og tykkere guldsnor til kanten på mine lys covers. Det er blevet meget bedre men syntes ikke at det glimter nok. Jeg elsker jo glimmer men det er nok svært at finde noget bedre end det her.

fredag den 28. oktober 2011

Aldrig for tidligt at jule

Har været ved at lave et lille juleeksperiment.
Jeg er dog ikke tilfreds med den. Guldkanten i toppen skal være tydeligere. Den her er lavet i noget tyndt sytråds agtog snor for det var det eneste jeg havde. Nu skal jagten så gå ind på noget tykkere guldsnor.

Er blever helt hooket på at hækle de her små lyscovers. De er super lette og pifter de kedelige glas op.
I går hæklede jeg de her 3. Dem er jeg blevet super tilfreds med og de sidder bedre på glasset end de første jeg lavede. Jeg har nemlig slået en maske mindre op. Man skal jo sommetider prøve sig frem.

torsdag den 27. oktober 2011

De smukkeste farver

Under dagens gåtur svingede vi en tur omkring en lille park i byen. Den var fyldt med de smukkeste farver. Jeg elsker efterårets mange smukke farver.

onsdag den 26. oktober 2011

Dus med dyrene og gode venner.

Vi har været en lille tur på Fyn for at besøge nogle rigtig gode venner. Mette, Dennis og deres dejlige pige Rebecca var på ferie i Assens med et hold af deres venner. Tidlig søndag morgen blev bilen pakket, legetøjet til at underholde Tobias og så ellers af sted.
Da vi kom til Assens blev vi modtaget af Mette og Rebecca. Det var dejligt igen at få og give Mette en ordentlig krammer. Har virkelig savnet hende siden de var på besøg hos os i august. Dennis stod i døren for at byde os velkommen. Da vi kom ind indtog Tobias lige huset, han kravlede bare rundt og undersøgte det hele fuldstændig lige glad med at der var fremmede mennesker der. Det var også dejligt at møde Pia som jeg følger gennem hendes blog. Hun virkede lige så varm og dejlig i virkeligheden som hun gør gennem bloggen.
Dennis smurte nogle madder til os og så blev ungerne pakket i bilerne og så ellers af sted mod Odense. Vi havde aftalt at tage en lille tur i zoo. Der var fantastisk vejr til at tage i zoo og det er altid super hyggeligt. Både unger og forældre hyggede sig. Der blev snakket, holdt i hånd, fjollet, spist madder og hindbærsnitter og hygget max.








Efter turen i zoo tog vi ind til centrum for at finde noget af spise. Valget faldt på Jensens Bøfhus. Det var så hyggeligt. Tobias og Rebecca hyggede sig med at made hinanden, pjatte, charme, grine og skabe sig lidt. Det var en dejlig oplevelse at have dem med.
Jeg er bare så heldig at jeg har fundet en så dejlig veninde som Mette. Til trods for at vi ikke har kendt hinanden særlig længe så føler jeg at jeg har kendt hende hele livet. Det er bare så ærgerligt at vi bor 400 km fra hinanden. Men men vores venskab trodser afstanden for sms, facebook, hjemmesiden Min-Mave og bloggen gør at vi kan holde kontakten. Glæder mig allerede til at vi skal se hinanden igen. Denne gang er det vores tur til at besøge dem og det kan jeg næsten ikke vente på. Herhjemme er vi begyndt at snakke om hvornår det kan lade sig gøre. Vi håber på februar men men hvem ved måske bliver det gør.

tirsdag den 25. oktober 2011

Hip hip hurra lige om lidt.

Lige om straks er det d. 14. november og vores vidunderlige dreng bliver 1 år. Tænk bare som tiden flyver, det er slet ikke til at forstå. Det betyder også at forberedelserne er i gang. Der er blevet produceret invitationer i bedste gør det selv stil. Havde en ide i hovedet om hvordan den skulle se ud men kunne ikke finde dem. Så måtte Google, printer, madpapir, blyant, filtpen og lim tages i brug. Nu er invitationerne klar og de første er afleveret til de mennesker som vi gerne vil have med til at fejre denne specielle dag.


mandag den 24. oktober 2011

Familiehygge.

Lige her på falderebet inden hverdagen for alvor sætter ind og jeg skal tilbage på arbejde skal der lige være plads til lidt hygge. En af de ting som jeg gerne vil give videre til mit barn (mine børn) er kreativitet. Det at skabe noget unikt ud af nærmest ingenting. Ja, man kan jo lave sådanne ting i alle aldre så derfor stod den på kreativ hygge for hele familien.
Jeg havde været ude at købe et stort græskar til os hver som vi skulle hygge med når Lasse kom fra arbejde og Tobias kom fra dagpleje. Der skulle dog lidt overtalelse til før Lasse ville være med. Tobias var hooked med det samme. Han syntes det var sjovt at sidde og fedte med indmaden fra græskaret. Han nå også have syntes at det smagte godt for der røg da et par græskarkerne eller to ned i mavsen.

Da mørket faldt på satte jeg lys i vores græskarmænd. De stod uden for døren og lyste op i mørket. Tobias var med ude at kigge på den inden han skulle i seng. Han var helt tryllebundet af de fine lys og han ville slet ikke med ind.
Det er en super hyggelig ting som jeg med sikkerhed vil lave til en tradition på lige fod med at lave juledekorationer, bage småkager osv.

søndag den 23. oktober 2011

Lækker smykker.

Vil lige gøre en lille reklame for Sannes super flotte og lækker håndlavede smykker. Jeg er super vilde med dem og er så heldig at jeg har en halskæde og et armbånd hun har lavet. Armbåndet er af porcelæn og cykelslange. Det er blødt og sidder super godt på armen.
Det er også hos Sanne der er blogtræf næste gang. Det er den 6. november og temaet denne gang er JUL. Har du lyst til at komme med så kan du tilmelde dig HER

lørdag den 22. oktober 2011

Enden blev god.

For nogle dage siden lavede jeg indlægget Når enden er god hvor jeg fortalte at jeg skulle hæfte en hulens masse ender på mit til dato største hækle projekt. Nu er alle ender blevet hæftet og jeg er klar til at afsløre mit projekt. Skal være ærlig at sige at jeg er pisse stolt af det (undskyld mit ordvalg og min overtrædelse af janteloven). Det har taget noget tid at komme igennem men det har været alle timerne værd. Er glad for at jeg ikke gav op selvom jeg truede med det rigtig mange gange.
Resultatet blev dette.

Et barnevognstæppe i regnbuefarver inspireret af Molo. Efter tæppet var færdig gav jeg min veninde Mette et sneek peak af tæppet og hun foreslog at jeg skulle lave en nusseklud til det. Den udfordring kunne jeg ikke stå for så jeg gik i gang. Da dagen var omme var nussekluden færdig og alle ender var hæftet.
Tæppet er taget i brug og Tobias hygger rigtig meget med det på gulvet i hans legehjørne. Glæder mig til at vise det frem.

torsdag den 20. oktober 2011

Hyggeligt hækleprojekt

I går var der igen gang i hæklenålen. Er blevet hooket på at hækle. Jeg har dog det problem at jeg ikke kan hækle rundt. Derfor var jeg nød til at lave disse glasskjulere som bånd og så sy dem sammen. Har fået laver 6 styk og de er blevet super fine. Tror jeg skal have lavet nogle flere og i andre farver. Har nogen i tankerne til jul i rød med guldkant.

onsdag den 19. oktober 2011

Styr på nøglerne.

Efter blogtræf hos Lene er jeg blevet helt bidt af at lave nøglesnorer. De er super lette at lave og man kan sammensætte dem som man har lyst til. Elsker at de kan laves personlige, sjove og farverige. Man kan med lethed have mere end en og så kan man skifte mellen dem. De kan pifte ens tøj op hvis man har lyst til det med farve, man kan have en snor til hver nøgle, ja mulighederne er mange.
Her er et par stykker af dem jeg har lavet indtil nu. Den hvor nøglerne sidder i er min egen og jeg er helt vild med de farver.


Måske man skulle sætte dem til salg, men så er spørgsmålet bare hvad jeg skal tage for dem?? Hvad ville du tage for dem/ selv betale hvis du skulle købe dem??

tirsdag den 18. oktober 2011

Når det regner på vorses tage.

Nu regnen alligevel trummer på taget og ruderne kan man jo lige så godt hygge sig med symaskinen. Har et par hængepartier som skal laves da der er folk som venter på dem.

I dag har jeg syet bukser til 2 skønne drenge, Mikkas og Kasper. Har længe ville prøve at lave lommer på bukserne. I dag skulle det være. Mikkas er menlig vild med Cars og specielt Lightning McQueen. Havde en rest stof med dette motiv fra da jeg lavede kravlegårdstæppe. Er blevet rigtig glad for resultatet specielt når man tænker på at jeg ikke har syet kantebånd på siden jeg gik i folkeskole.

Kaspers bukser har en anden lille detalje. De har fået tittebånd i syningerne på siden for at bryde der brune og for at de får en lækker finish. Nu skal de bare sendes og så håbe på at de kommer til at bringe lykke hos drengene.

lørdag den 15. oktober 2011

Sko til de spæde første skridt.

Netto havde for et par uger siden Bundgaard sko på tilbud til 99,- pr. par. Torsdag morgen kl 8.55 stod jeg sammen med pensionisterne foran Netto og ventede på at forretningen åbnede. Fandt sammen med en anden hurtigt kassen med sko. Heldigvis skulle hun have sko til hendes datter så vi gik ikke efter de samme. Jeg fik 2 dejlige par sko til Tobias.
 Et par lækre prewalkers i blød skind.
Et par lækre kondisko med en lidt hårdere gummisål.

Nu mangler vi så bare at Tobias for alvor slipper når han går. Han har taget de første skridt alene men det er lidt som om at han lige mangler det sidste mod til helt at slippe. Han kan nemlig godt gå og når han går med mig i hånden er der god fart på. Det er ikke til at forstå at den lille prut allerede kan gå og at han om en lille måned bliver 1 år.

fredag den 14. oktober 2011

Min mor er et geni

Hurra jeg tror at jeg har fundet ud af det nu, med lidt hjælp fra Kirkesjov.

Hjælp til moderne teknologi

Jeg vil forsøge at blogge fra min Iphone men kan ikke hitte ud af det. Hurra for moderne teknologi. Kan godt skrive fra den men hvordan sætter jeg billede ind? Hjælp modtages med kyshånd.

onsdag den 12. oktober 2011

Når enden er god...

I eventyrene siger man når enden er god er alting godt.
Jeg ved nu ikke om denne ende er god men når enderne er hæftet så bliver det nu nok godt.

Det er en ordentlig mundfuld jeg nu skal i gang med men det er småting i forhold til hvad jeg har været igennem med dette hemmelige hækleprojekt. Bare tanken om hvor mange gange nålen skal trådes mister jeg næsten lysten til at gå i gang. Men men det skal jo gøres så må bide i det sure æble og komme i gang så jeg kan vise jer hvad det er jeg har nørklet med de sidste mange uger.

tirsdag den 11. oktober 2011

Bogudsalg

Det lokale bibliotek startede i går bogudsalg på kasserede bøger. Det gør de af og til og man kan meget nemt gøre et godt kup. Da jeg havde Tobias hjemme fra dagpleje i går så ville vi en tur ned og se om han kunne få nogle flere bøger at kigge i. Han elsker at sidde og bladre i bøger. Der var rigtig mange mennesker dernede og det er helt forståeligt. Det var meget billig. Bøgerne kostede 5 kr stykket ellers kunne man fylde en bærepose for 25 kr. Vi gjorde det sidste andet kunne næsten ikke betale sig. Vi kom hjem med denne stak.


Når bøgerne var så billige og nogen af dem godt brugte så gør det ikke så meget hvis ikke Tobias behandler dem pænt. Han skal have lov at være hårdhændet med dem selvom jeg nu ikke tror han kommer til at være det. Til dato har han aldrig hevet sider ud af hans eller vores bøger. Det er kun aviser og reklamer han river i stykker og det gør jo ikke så meget.

Hushjælp

Som de ville have sagt i Matador så er det kun det gode borgerskab for har hushjælp af forskellig art. Dette gælder dog ikke helt i 2011. Herhjemme har vi nemlig fået hushjælp på trods af at vi ikke på den måde er en del af det gode borgerskab. Det er ikke en særlig stor men temmelig uorganiseret hushjælp vi har fået os.

Den lille klattermus har fundet ud af at kravle op på lågen til opvaskemaskinen. Der sidder han så og hiver skeer, knive og gafler ud af kurven og ned på lågen eller gulvet. Han vil også gerne have fat i det andet service men han har ikke fundet ud af at tage det op endnu. Nu mangler vi bare at han lærer at sætte tingene på deres retmæssige pladser i skuffer og skabe. Men der går nok noget tid endnu for han syntes det er sjovere at pille ud end at sætte ind.

mandag den 10. oktober 2011

Futter som lever eget liv eller?

Herhjemme har vi for alvor et problem med futter. Vi har en kurv i vores bryggers fyldt med futter til når der kommer gæster. Vores gulv i stuen har nemlig en tendens til at være kold. Det eneste problem med disse futter er at de lever deres eget liv når ikke vi kigger på den. Lige pludselig ser bryggerset sådan her ud.
Jeg forstår simpelthen ikke hvad det er der sker. Det er fint nok at de lever deres eget liv men når de så holder op med det så kunne de for søren da lægge sig tilbage i kurven. Man kunne jo falde og brække benet. Men her den anden dag kom der gennembrud i mysteriet og futterne med sit eget liv. Fangede futterne i aktion.
Nu forstå jeg bedre hvorfor de ligger spredt ud over det hele i tide og i utide.Den lille bølle elsker jo sko.

fredag den 7. oktober 2011

Vidunderlige efterår.

I sidste uge var der det mest vidunderlige vejr. Et efterårsvejr man snildt kunne forveksle med sommer. Man kunne være ude uden jakke, sidde ude og hygge med en øl sammen med naboen. Sidste uge var Tobias hjemme fra dagpleje fordi dagplejemor Karen skulle have ferie. Vejret var perfekt til at have ham hjemme og lave en masse udendørs. Vi skulle rigtig hygge.
Den ene dag blev det til en gåtur på landet for at hente pyntegræskar. Vi bor en spytklat fra byskiltet og ca 1,5 km ude af vejen ligger der en lille bod med græskar i alle afskygninger. Så fik Tobias også muligheden for at kigge på heste, høns og andre dyr som kom forbi. Hestene var han meget begejstret for, for de fulgte jo med når vi gik. Desværre var der en grøft så vi ikke kunne komme til at klappe dem.

Dagen efter var vejret lige så vidunderlig. Der var dog noget tåget til langt op af middagen men det forhindrede ikke os i at tage på kastanjejagt. Der ligger en lille grøn plet i byen med 3 kastanjetræer. Dem skulle vi ned at samle nogen af. Der blev pakket overtræksfutter og regnbukser i barnevognen og så traskede vi af sted. Vi samlede en masse kastanjer og Tobias nød virkelig at få lov at kravle på det dugvåde græs. Alt skulle undersøges og smages på. Han havde græs hængende ud af mundvigene og var super charmerende. Det var med smil, grin og hvin han kravlede rund i græsset og hjalp med at finde kastanjer.

Da vi kom hjem fik vi pyntet det lille cafebord som vi har til at stå uden for mellem for- og bagdør. På vej hjem fra parken købte vi en flot lyng med hjem til at plante i natpotten. Den skulle også på bordet. Det blev rigtig fint med pyntegræskar, blade, lyng, kastanjer og en gammel lygte.

torsdag den 6. oktober 2011

Endnu et blogtræf.

I lørdags var jeg endnu en gang til blogtræf hos Lene. Temaet for træffet var som sagt æsker. Jeg havde pakket papir, æsker og mit hækletøj i kurven og drog af sted. Jeg havde også bagt kage som vi skulle hygge med. Desværre fik jeg ikke mit kamera med fordi det ikke havde noget strøm. Øv. Heldigvis tog de andre nogle fine billeder så dem linker jeg da lige til.
Resultatet af lørdagens blogtræf kan du se her:

Søde Lene hjalp mig med at sy den lille mobiltaske med tilhørende nøglesnor. Er super glad for den for det er en fin lille ting som gør at man kan få brugt nogle af sine stofrester.
En stor tak til Lene, Dorthe, Joan, Sanne, Mette, Kathrine og Mette.
Næste gang bliver hjemme hos Sanne den 6 november og denne gang er temaet JUL

Hip hip hurra

I dag er der en helt speciel pige som kan fejre sin 1 års fødselsdag. Skønne Rebecca bliver 1 år i dag. Kan slet ikke forstå at det er et år siden at den lille smukke pige kom til verden. Ville ønske at vi kunne være med til hendes store dag men men der er sendt en lille gave af sted med posten så hun ved at vi også fejre hende.


Håber at den lille bandit pomfrit får en helt vidunderlig dag med flag, sang, gaver, gæster og en masse kærlighed.

onsdag den 5. oktober 2011

7 små dværge

Har fået nyt stof til samlingen. Fandt det hos Busters mors verden og kunne slet ikke stå for det. Ved endnu ikke hvad det skal bruges til men mon ikke jeg finder et projekt til det?
Det har nogle super fine farver og flere forskellige motiver. Hvem kan stå for de der flyvører?? Ikke mig. Kunne forestille mig at lave nogle puder til Tobias værelse. Så kan han boltre sig i dem når han bliver lidt større.

tirsdag den 4. oktober 2011

Nyt fra symaskinen

Nu Tobias er af sted i dagpleje nogle timer hver dag så giver det mig tid og overskud til at folde kreativiteten ud. Ikke fordi det er blevet til så meget endnu men håber der kommer mere. Den første dag han var af sted fik jeg syet denne skønne Mei tai bæresele.

Tobias er nemlig en tung dreng at gå med på armen og på hoften. Bæreselen er dejlig for den fordeler vægten til hele ryggen. Samtidig er den god fordi man kan bruge den på mange forskellige måder. Den kan bruges foran, på ryggen og faktisk også så han kan sidde i den på hoften. Han har siddet i den et par gange og han har nydt det. Selv far kan overtales til at have ham i selen.

Kunne ikke dy mig for at lave den i noget af det smølfestof jeg har byttet mig til hos Kirkesjov. Selve selerne er lavet i brun babyfløjl. Den er super lækker og blød. Der er også laven en hovedbeskytter som kan knappes af og på. Den er dog ikke nødvendig til Tobias men dejlig at have i tilfælde af at der kom en lillebror/søster til verden en dag.

mandag den 3. oktober 2011

A new beginning.

Lige om lidt banker hverdagen på døren. Min barsel sluttede i går og jeg er nu på ferie. Det er underligt at tænke på at jeg ikke har barsel mere. Et eller andet sted er det en lille boble som er brast for det betyder også at den symbiose jeg har gået i sammen med Tobias opløses. Inden længe er det for alvor for jeg skal begynde på arbejde 1. november.

Hverdagen har allerede banket på døren ind til børneværelset. En helt ny verden var bag døren. Et land som hedder dagpleje hvor Tobias ikke længere er kongen og den bestemmende men er blevet et blad på en firkløver. Den nye verden er et meget skræmmende sted og de andre børn er altså lidt farlige. Hvis bare man måtte have sin mor med som en anden tryghedsbamse man kunne søge støtte og bekræftelse hos. Den store skræmmende verden betyder også at man bliver træt og skal tidligere i seng om aftenen. Pyt i drømmeland er der jo ingen dagplejemor og farlige børn.

Det har langt fra været en drømmestart for Tobias, men vi håber at det bliver bedre. Han græder når dagplejemor Karen kører ved ham og bliver utrøstelig når mor går ud af døren. Han har været meget ked af det mens han er hos Karen og har 3 ud af 4 dage grædt når jeg har hentet ham. Havde aldrig drømt om at det skulle være så svært for ham at begynde i dagpleje. Han har aldrig reageret sådan før og det tager hårdt på mor. Gråden går lige i hjertet som en dolk og hver dag stikkes den en lille smule længere ind. Dagplejemor Karen er rigtig sød og gør meget ud af at fortælle at det er normalt at nogen børn reagerer sådan. Hun gør alt hvad der står i hendes magt for at Tobias skal føle sig tryg og glad.
Sådan så det ud den første dag. Humøret var højt og sommerfuglene i maven baskede. Tasken var pakket og klar lige fra morgenstunden. Det blev pjattet på den korte gåtur ned til dagplejemor Karen. Håber snart at dagen kommer hvor humøret fortsætter med at være højt efter jeg er gået ud af døren. Den dag vender sommerfuglene tilbage og vil baske endnu mere i forventningen om at hente en glad dreng.

søndag den 2. oktober 2011

Molo

Need I say more???
Det altså ikke kun Trendsales som er farlig, nu er Facebook også. Er blevet meldt ind i et par grupper med køb/salg/bytte af børnetøj og der faldt jeg over disse to dejlige Molo ting. En fin elefanthue og en halsedisse. De er bare så fine og rigtig lækre. Kunne bare ikke modstå. Fik begge dele til 100 kr
 Denne elefanthue fik jeg med i en handel af en flyverdragt. Der kommer billeder af den/dem senere for det er et indlæg værd i sig selv. Nu mangler vi bare vanter og så er vi klar til vinterens komme og det må gerne være endnu en hvid en af slagsen.

lørdag den 1. oktober 2011

Gætteleg

Gættede du rigtig den anden dag da jeg spurgte om du kunne gætte hvad det nyeste skud på samlingen var???? Her har du svaret:
Jeg har virkelig en svaghed for mega musselmalet, så da jeg så at Imerco havde dette babysæt på tilbud slog jeg til. Det var under halv pris (ellers havde jeg nok aldrig købt det). Er måske fuldstændig tosset at købe noget så dyrt til Tobias men kunne bare ikke lade være. Det er så smukt og lækkert. Der er jo ingen som siger at han skal kaste med det men ja, jeg ved at der er en risiko for at han smadre det. Tror at det kommer til at blive brugt ved specielle lejligheder som det andet musselmalet vi har.

Nu vil jeg drage til blogtræf og vil ønske jer alle en rigtig god weekend.