Det største minde begynder her

Det største minde begynder her

onsdag den 27. oktober 2010

Er helt høj....

Ja, sådan har jeg det virkelig.
Har idag været hos fotografen Steven Groom for at se de mavebilleder jeg fik taget for 1½ uge siden. Har glædet mig rigtig meget til at skulle se resultatet. Da vi kommer ind og sætter os ned har jeg en god følelse i kroppen. Så snart Steven sætter diasshowet igang kan jeg mærke at mit smil bare vokser og vokser for hvert billede. Det er så super gode og jeg elsker dem bare. Det er lige før jeg vil gå så langt som at sige at jeg aldrig har været smukkere. Det er store ord fra mig som egentlig ikke rigtig bryder mig og mig selv og min krop. Det ender med at jeg bestiller hele 18 billeder til at sætte i et album. Skal hente dem i næste uge og jeg kan næsten ikke vente. Glæder mig så meget til at få dem hjem og vise dem frem til alle som vil se dem.

tirsdag den 26. oktober 2010

Så vender vi kajaken!

Har idag fået brev fra Aalborg sygehus Nord at jeg på torsdag skal møde i deres obstetriske dagafsnit til undersøgelse. Den undersøgelse dækker over en fysisk undersøgelse, scanning og et vendingsforsøg da Bimse stadig vender forkert. Det vil sige med hovedet op og benene ned. Jeg er meget spændt på det men tager det med godt mod for jeg har været forberedt på det de sidste mange uger. Selvfølgelig gør jeg mig tanker omkring hvad der skal ske og hvordan det vil føles og om det vil lykkes. Jeg er sikker på at det nok skal lykkes og tror på at de tager Bimse i hoved og r*v og vender den rigtig.

onsdag den 13. oktober 2010

Kære julemand

Kære Julemand

Jeg skriver til dig meget tidligt i år, det ved jeg. Det er fordi at i år er det hele vendt lidt op og ned, da vi venter en lille guldklump til november. Det kommer også et brev fra hende/ham når vi ved hvad maven gemmer på for en størrelse. Det gør vel heller ikke noget at være i god tid, for så ved du jo hvad du skal sætte dine små nisser igang med på værkstedet.
Jeg glæder mig rigtig meget til jul i år da det bliver noget helt specielt. Jeg er dog ikke sikker på at det bliver sådan en jul som det plejer hvor jeg får tid til at gå at hygge, pynte, bage og være kreativ. Der er jo en lille en som skal passes. Jeg lover at der nok skal være et par småkager til dig når du kommer natten til juleaften for at aflevere vores gaver. Dine småkager kan man ikke røre ved. De skal være der. Gid det var imorgen der var jul. Elsker jo den årstid for så hygger alle og der hviler en ro og venlighed over folk. Det er en dejlig tid. Her kommer et lille udpluk af mine ønsker. Jeg er dog sikker på at der kommer flere når vi når lidt tættere på jul.
  • 1 Kniv af mærket Oxford
  • 1 Gaffel af mærket Oxford
  • 4 Store teskeer af mærket Oxford
  • 6 Spiseskeer af mærket Oxford
  • 1 Middagstallerken af mærket Mega muselmalet
  • 4 Frokosttallerkner af mærket Mega muselmalet
  • EL-Light Apollo Pendel fra EL Salg
  • Videokamera
Mange forventningsfulde julehilsner fra
Lene Meik Nielsen

mandag den 11. oktober 2010

Træt

Jeg er efterhånden træt af at ligne noget katten har slæbt ind/ udskidt æblegrød. Jeg føler mig efterhånden som en stor og meget besværet hval. Har meget svært ved at acceptere at jeg INGEN kondi har tilbage og at jeg puster som et damplokomotiv bare jeg skal gå 50 meter. Jeg syntes at jeg er blevet mere besværet når jeg skal rejse mig fra sofaen, vende mig i sengen og samle ting op fra gulvet. Jeg vågner flere gange om natten fordi jeg skal vende mig eller fordi jeg har ondt i mit bækken. Det er rigtig hårdt ikke at få mange sammenhængende timers søvn. I nat jeg har dog fået 5 timer i træk. JUBIIII var helt forvirret da jeg vågnede for at skulle tisse. På trods af den gode nat ser jeg evig træt ud og føler mig også træt. Jeg ved godt at det er meget normalt at være træt i 3. trimester men havde ikke regnet med at det ville være så udpræget. Jeg forsøger at gøre mit til at gøre noget ud af mig selv hver dag så jeg ikke falder i et total hul som bliver svært at komme op af. Har som sådan heller ikke lyst til at gå rundt i nattøj, træningsbuker og en gammel t-shirt hele dagen. Savner dog at kunne få noget af mit tøj på som hænger og ligger i skabet. Syntes altid at jeg går rundt i det samme tøj dag ud og dag ind. Jeg gider heller ikke købe noget nyt for det syntes jeg ikke kan betale sig i længden. Jeg gider sikkert ikke gå i det når jeg har født alligevel. Så er det jo bare spild af penge og det ville jo være dumt.
På trods af alt dette skal dog siges, at jeg elsker at være gravid og er meget glad for min store runde mave. Det er ikke sådan at jeg går rundt og håber på at den lille kommer ud imorgen. Slet ikke. Jeg vil gerne gå til termin og vil have lov til at nyde at spise hvad jeg har lyst til for jeg tager på lige meget hvad.

Glæder mig til fredag i denne uge for der skal jeg en tur til fotograf for at få taget nogle flotte mavebilleder så jeg altid kan mindes min graviditet. Håber bare at jeg ser nogenlunde ud den dag så jeg ikke ligner en træt gammel røv som er træt af at skide. Hmmm må finde noget ekstra energi den dag og gøre noget mere ud af mig selv. Måske lidt make up kan hjælpe til på det.

søndag den 3. oktober 2010

Trendsales

Jeg har fundet mig en ny hobby og uha den kan tage meget af min tid og mine penge. Har kun været bruger på Trendsales.dk i en lille uge og har allerede budt på flere forskellige ting derinde. Der findes så meget lækkert som folk ikke har brug for mere, og fordelen ved det er også at man kan få det til næsten ingen penge. Jubiiii det er noget jeg kan bruge. Var dog lidt skeptisk med det i starten men nu er jeg kommet godt igang og har da også lavet den første handel. 2 dejlige heldragter til Bimse i fine farver til 50 kr incl porto. Det må man sige er et godt køb. Nu skal jeg så bare vente på at posten kommer med en lille fin pakke til mig med dragterne i.
Jeg har på fornemmelsen at det bliver et farligt sted og hobby for mig når vi ved hvad Bimse er for en størrelse. Er dog sikker på at jeg kommer til at lave mange flere røverkøb derinde for jeg er også kritisk med hvad jeg vil give for tingene. Man ska vel ikke købe for dyrt. Når folk skriver man skal byde på noget så må de også være klar til at høre lave bud og ud fra det slå til eller fra.