Påske a'la Sverige.

Denne påske har været den mest fantastiske i mange år. Den lille familie har været i Sverige for at fejre Maddes fødselsdag og bare hygge sammen med hende og Lars. Vi var spændte på hvordan turen skulle gå for det var jo første gang at vi skulle rejse sammen med Tobias og bare køre mere end 40 minutter i bil. Heldigvis var han en engel hele vejen. Han og jeg sad på bagsædet og legede, hyggede, sang og læste Emil fra Lønneberg. Man skulle vel til Sverige. Hi hi.

Vi kom til Linköping torsdag hvor det var Maddes fødselsdag. Hun vidste ikke at vi skulle komme så vi ville overraske hende når hun kom hjem fra arbejde. Vi var omkring Lars' arbejde for at hente nøglen til lejligheden. Han ville komme hjem lidt senere. Da vi ser Madde kommer cyklende nede i gården gemmer vi os i soveværelset. Da hun har sagt hej til Lars og vil tage hendes sko af kommer vi frem fra vores skjul. Da hun kigger op siger vi hej. Madde står bare og kigger i 5 sek og så bliver hun VILDT overrasket og var tæt på at give sig til at græde af glæde. Vi havde nemlig bildt hende ind at vi ikke kunne komme i påsken fordi vi havde så mange planer. Snydt. Dagen gik ellers med hygge, en lille middag i Linköping by og et lille spil kort.

Fredag blev tiden brugt på at være ude i den gamle del af Linköping. Det var næsten som at komme i den Gamle by i Århus men bare i Sverige. 

 Her er vil lige ankommet til den gamle del af Linköping og klar til en hyggelig dag.

Et lille stemningsbillede fra en lille cafe.

Vejret var fantastisk om fredagen så vi kunne sidde ude og nyde noget svensk smørrebrød og en "lille" is. Tobias hyggede sig i barnevognen for der var så varm at han ikke behøvede at have strømper og bukser på. Lige en dag efter hans hoved. Han lå bare og legede i vognen mens vi spiste.

Efter vi havde spist gik vi en tur en et lille naturreservat som lå i forlængelse af den gamle den af byen. Det var super flot og skoven var dækket af smukke hvide anemoner. Tobias var helt forelsket i dem og skulle selvfølgelig have lov til at smage på det dejlige svenske forår.

Lørdag stod Madde og jeg først op. Ikke noget nyt i det. Vi bestemte hvad dagen skulle indeholde. Jeg ville gerne ud og kigge efter et par ting og vi vidste at drengene gerne ville ud at fiske. Vi valgte at kombinere de to ting. Dog skulle vi først have Lars til at stå op. Det var lige et job for Tobias.

Turen ud at fiske blev noget af en udfordring som jeg aldrig i min vildeste fantasi kunne have forestillet mig. Tak skæbne for at vi har en terrængående barnevogn. Den kom på en ordentlig off road tur.

Da vi endelig kom frem var det bare det smukkeste syn. En meget stor sø ude midt i en skov så stille at ikke en gang fuglekvidder kunne høres. Det er så stille og idyllisk at man næsten ikke kunne forestille sig det. Lasse og Lars fiskede og Madde og jeg slikkede sol ved søens bred. Tobias sad sammen med os på et tæppe og legede.

Tobias holder øje med og far og onkel Lars fanger nogle fisk.

The love between father and son.

De fangede ingen fisk men vi hyggede rigtig meget. Resten af dagen stod på hygge i lejligheden med god mad og kortspil. Det var slet ikke til at forstå at vi skulle hjem næste dag. En meget trist tanke.

Søndag skulle vi så hjem, men vi ville alligevel have noget ud af dagen. Vi ville gå en tur ned i byen og kigge på det fine påskepyntet træ som stod på torvet. Vi skulle selvfølgelig også lige have den sidste på en verdens bedste isbar. Den var bare den mest fantastiske is man kan forestille sig og så var det frisklavet hver eneste dag. Det var heller ikke alle smage som var tilgængelig hver dag. Det var så meget at vælge imellem men men men fik da hurtig en favorit.

En smuk påsketradition men birketræ pyntet med fjer i alle farver af byens børn.

Tobias var meget betaget af alle fjerene

Verdens bedste og mest fantastiske isbar.

Stort tillykke

Idag er det Maddes fødselsdag

Hurra hurra hurra

Hun sikkert sig en gave får

som hun har ønsker sig i år

med dejlig chokolade og kager til.

Nyt kapitel og nyt liv. Del 8

Onkel Lars og tante Madelene

Nu skulle beskeden om det lille nye liv over sundet. Over til Sverige til min lillebror og hans forlovede. Det var noget jeg havde glædet mig til, for Lars havde for noget tid siden sagt til mig, at jeg skulle give ham en niece eller nevø han kunne forkæle. Nu var dette endelig aktuelt og var så spændt på deres reaktion.

Overraskelsen var nøje planlagt. Vi havde købt en lille rangle og så fik vi printet et billede ud fra nakkefoldscanningen, hvorpå jeg skrev:

Hej Onkel

Kommer du hjem og leger med mig til november? Du må gerne tage tante med.

Knus Spunken

Vi ses til november.

Det hele blev pakket ned i en lille æske og sendt med mine forældre, da de tilfældigvis skulle over og besøge Lars og Madelene. Jeg ville utrolig gerne se deres reaktion, så vi aftalte at mine forældre skulle optage det hele på video :)

Jeg havde sms'et sammen med min mor om hvornår gaven skulle gives for jeg vidste, at jeg skulle være i nærheden af telefonen når de pakkede op. Jeg var overbevist om, at Lars ville ringe lige efter han havde pakket op. Sommerfuglene sværmede rundt i maven på mig og jeg var lidt nervøs. Så kom sms'en:

De får gaven nu.

Uha nu var der ingen vej tilbage. Der gik ikke ret lang tid fra sms'en til at min telefon ringede. Det var min lillebror. Jeg kunne høre at han var helt oppe at køre og rigtig glad. De ønskede os tillykke og fortalte hvor meget de glædede sig til november. Nu ville de helt sikkert komme hjem til Danmark for at holde jul og bare generelt komme noget mere hjem, så de kunne følge med i udviklingen. Jeg lovede at jeg nok skulle holde dem opdateret herinde på bloggen også. Lars sluttede af med at sige, at jeg skulle sørge for at det blev en pige for så skulle han nok sørge for, at det blev verdens mest forkælede barn. Jeg er nu sikker på at han nok skal forkæle det lige meget om det er en dreng eller en pige.