Det største minde begynder her

Det største minde begynder her

torsdag den 19. august 2010

Følelser

De der følelser er godt nok noget underligt noget. De springer frem og tilbage i kroppen på en og kan skrifte så hurtig som vinden blæser. Bedst som man tror at kun kender man en bestemt følelse så kommer der en lille afvigelse i den som man måske ikke kan håndtere. Denne afmagt må vi leve med hele livet for at lære at genkende følelser hører med til livets skole og stopper først den dag hjertet stopper med at slå.
Hvordan håndterer man så disse følelser??? Det er så forskelligt. Nogle følelser skal man græde igennem, andre le, nogen begrave sig i ensomhed, omgive sig med mennesker, flygte. Det bedste er nok at mærke efter med sig selv hvad den enkelte følelse gør ved dig og ud fra dette håndtere den på den bedst mulige måde.

Gennem denne graviditet har jeg oplevet mange nye følelser. Den største er dog den afmagt af ikke at kunne gøre noget. Har snart gået hjemme i 2 måneder pga. bækkenløsning. Dette har gjort at mit selvværd, selvtillid og livskvalitet er dalet meget kraftigt. Det går desværre også ud over mine omgivelser og de mennesker jeg elsker. Jeg har svært ved at håndtere det og gemmer mig i min afmagt og ensomhed. Føler mig svigtet og meget alene. Dette er svært at komme ud af, selvom jeg dagligt prøver. Det ender dog som oftest med at jeg bliver total hormonella og sidder med tårene trillende ned af kinderne.

Hvem har også sagt at det skulle være let at være gravid???

2 kommentarer:

  1. Det er der ingen der har sagt. Men du er en sej pige så du skal nok komme igennem det, du må lære at acceptere at tingene ikke altid er som du gerne vil de skal være. Men tænk på at det ender med at du bliver mor til det skønneste lille barn. Det er en godt tanke at tænke på når tingene ser allermest sort ud.
    Knus og Kram fra din mor.

    SvarSlet
  2. grib knoglen sös. Jeg er her!

    SvarSlet