Lørdag og søndag bød på familiehygge og ren afslapning inden en ny uge truede med arbejde og huslige pligter. Fredag i denne uge stod igen på hygge med 2 dejlige mennesker. Lasse og jeg var blevet inviteret i sommerhus sammen med Maja og Leif. Turen gik til Vorupør (langt ude fra landets lov og ret) Vi hyggede med en tur i spaen (dog kun Lasse og Leif - ikke noget kønt syn), et spil Partners eller to, rødvin og en masse dejlig snak. Lørdag stod på en dejlig brunc med alt hvad der dertil hører. Hen på eftermiddagen gik turen hjem igen da Lasse skulle til 30 års fødselsdag og jeg havde bestilt tid i hulen. Hulen (min faster Jyttes syrum) blev indtaget og kreativiteten fik frit løb :) Der skulle repareres bukser og min hjemmestrikkede taske skulle syes sammen og monteres med for. Det endre med at blive lidt af et Storm P projekt men er super tilfreds med resultatet. I skal selvfølgelig ikke snydes for det færdige resultat. Viser gerne frem så jeg kan få lov til at blære mig lidt. Det skal siges at tasken er strikket efter fri fantasi. Det vil sige uden opskrift eller nogen form for hjælp.
Man kan kalde det et original Meik Design :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar