Tobias virkede begejstret da vi kom ind og fik da også hurtig prøver den første atraktion, wild river rafting. Han var meget stille under turen og når de andre skreg fordi de var bange for at blive våde blev han utryg. Heldigvis kunne han tales ned ved at få at vide at det ikke var farlig. Han nød det og smilte da vi steg af igen. Det blev også til en tur i en rigtig gammeldags karrusel både sammen med far og mor.
Tobias og farfar fik også gået nogle ture som de også gjorde da vi var på ferie sammen. Tobias er meget glad for sin farfar og kunne da også overraske ham med at kunne sige farfar den dag. Tror det varmede farfars hjerte.
Efter sådan en gang karruseltur og gåtur med farfar var det blevet tid til første pitstop. Der skulle væske på os alle da det var en varm dag. Farmor havde sørget for det hele, selv helt små kopper til Tobias.
Det var en herlig dag med aktiviteter for både store og små. Det var dog en meget anderledes oplevelse for mig da jeg jo nærmest ikke måtte prøve noget pga. min graviditet. Ville ellers gerne have været med i Falken, men det må blive en anden gang.
Jeg er bare ikke skabt til at se andre mennesker have der sjovt og så være bundet til jorden. Fik dog taget en masse billeder af de andre og gået nogle km. Der tog også hårdt på min krop da jeg også denne gang er ramt af bækkenløsning. Den bedste atraktion og dagens absolutte højdepunkt var da Lasse var så sød at købe en stor slush ice til mig som trøst.
Jeg elsker det stads og nød den virkelig selvom jeg ikke fik lov at have den i fred. Tobias ville også smage og det fik han da selvfølgelig lov til. Det var jo et eller andet sted en festdag for ham. Der var i det hele taget mange ting han fik lov til som han normalt ikke får, men han skulle jo også mærke at det at have ferie er en speciel ting.
Til Lauras (nabopigen) helt store begejstring (læs: er jeg sikker på) var Tobias også ude at ride på hestene deroppe. Han har været ude at ride en gang før og der var han ikke til at drive af hesten. Da han kom af den sagde han bare min og blev ked af at han ikke måtte blive siddende. Med den oplevelse i rygsækken skulle han selvfølgelig prøve igen. Denne gang var ventetiden noget lang og det passede ikke den unge mand. Det forstår jeg egentlig godt. Det er heller ikke sjovt at stå i kø. Han er en rigtig lille rytter trods startvanskeligheder med hesten. Han fik peget på hestene og sagt se rigtig mange gange under vejs.
De store legebørn skulle også prøve de forskellige ting og på et tidspunkt fik Lasse, Jesper og Maria lokket Lasses far med op at prøve noget. De lokkede ham til at sidde bagers i Colorado River i håb om at han ville bliver meget våd. Jeg spottede dem hurtig og skyndte mig at finde kameraet frem, for Lasses mor ville ikke rigtig tro på at de havde fået lokket ham med. Men jo, ganske rigtig så sag han bagerst i træstammen.
En af de få ting jeg kunne prøve var meget stille og rolig. Jeg kunne "grave" guld så Tobias kunne få en rigtig medalje eller sherif stjerne. Det var super hyggeligt med ekstrem hårdt for mit bækken og min lænd. Tobias hyggede sig også med vandet og det resulterede i at han skulle have skiftet alt fra inderst til yderst. Bleen kunne nærmest ikke suge mere så våd var han. Det var dejligt at se at han hyggede sig sådan og så var det noget af det sidste vi gjorde inden næsen blev vendt hjem af igen, så det gjorde ikke så meget at han blev så våd.
Alt i alt var det en fantastisk dag og vi glæder os allerede til næste sommer når vi skal derop igen. Til den tid får Tobias noget mere ud af at være med og jeg kan forhåbentlig prøve nogle af de forlystelser som jeg måtte stå over denne gang.
Sikke en hyggelig dag. Der er altid dejligt i Fårup. Vi elsker også at være der.
SvarSletKh Mette