Jeg har fundet mig en ny hobby og uha den kan tage meget af min tid og mine penge. Har kun været bruger på Trendsales.dk i en lille uge og har allerede budt på flere forskellige ting derinde. Der findes så meget lækkert som folk ikke har brug for mere, og fordelen ved det er også at man kan få det til næsten ingen penge. Jubiiii det er noget jeg kan bruge. Var dog lidt skeptisk med det i starten men nu er jeg kommet godt igang og har da også lavet den første handel. 2 dejlige heldragter til Bimse i fine farver til 50 kr incl porto. Det må man sige er et godt køb. Nu skal jeg så bare vente på at posten kommer med en lille fin pakke til mig med dragterne i.
Jeg har på fornemmelsen at det bliver et farligt sted og hobby for mig når vi ved hvad Bimse er for en størrelse. Er dog sikker på at jeg kommer til at lave mange flere røverkøb derinde for jeg er også kritisk med hvad jeg vil give for tingene. Man ska vel ikke købe for dyrt. Når folk skriver man skal byde på noget så må de også være klar til at høre lave bud og ud fra det slå til eller fra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar