Frem og tilbage er lige langt.

Det er ved at være noget tid siden sidste indlæg. Det er der mere end en grund til. Sidste weekend var vi i Göteborg for at se på julelys (mere om dette i et andet indlæg) og denne weekend er også foregået udenfor hjemmets 4 vægge.
Tobias har været syg siden vi kom hjemme fra Göteborg. En time efter vi kom hjem begyndte han at lyde som en søløve. Endnu en omgang falsk strubehoste var i hus. Det stod på i 2-3 dage og blev derefter afløst af høj høj feber, snot og mere hoste. Da feberen var på det højeste var den 41,3. Der blev taget kontakt til vagtlægen 2 gange men de mente ikke at vi skulle være bekymret for den høje feber så længe der var våde bleer. Det kunne jeg nu ikke helt forstå men måtte jo stole på hvad de sagde var rigtig.
Fredag havde han stadig høj feber på trods af han havde panodil. Han havde stadig 40 i feber.

Endnu en gang blev der taget kontakt til vagtlægen og det resulterede i at han gerne ville se Tobias. Vi pakkede sammen og kørte til Aalborg. Vagtlægen undersøgte Tobias og syntes han var rød i halsen og i øreren og samtidig syntes han det var bekymrende at han havde så høj feber på trods af panodil. Han ville gerne sende os en tur i børnemodtagelsen på børneafdelingen for at blive tjekket grundigere.
Da vi kom ind i modtagelsen blev han endnu en gang undersøgt meget grundigt. Han fik taget blodprøver og lavet en urinprøve. Lægen ville gerne at vi skulle blive natten over. Vi blev fulgt op på børneafdelingen og blev puttet i hver vores seng.

Lørdag blev han podet i halsen og undersøgt igen. Det meste af dagen gik med at sove og hver gang Tobias var vågen græd han og kunne ikke finde ud af hvor han var henne. Da der havde været stuegang og vagtskifte fik vi lov til at tage hjem for at sove. Det kunne måske give Tobias mere lyst til at drikke noget for de våde bleer blev færre og færre. Jubiiii en nat i egen seng.

3-4 timer efter vi var kommet hjem begyndte feberen at stige igen. Samtidig begyndte han at få diarre. Vi ringede til børneafdelingen og de ville gerne have at vi kom ind igen. Farvel til en nat i egen seng og goddag til endnu en nat på en madras på sygehusets gulv. Da vi kom ind på stuen fik vi at vide at vi skulle isoleres fra de andre. Vi skulle blive på stuen, måtte ikke selv hente mad og vand og måtte kunne komme ud for at benytte badeværelset. Det positive ved at skulle isoleres var at Lasse måtte blive og sove og at vi ikke skulle ligge sammen med andre børn. Søndag var der ingen feber og Tobias sov stadig det meste af tiden. Når han var vågen lignede han noget som katten havde slæbt med ind.

 Han begyndte også at få nogle røde knopper på ryggen. Det mente de var noget virus udslæt som var helt uskadeligt. Han blev endnu en gang podet i halsen. Han ville ikke rigtig spise eller drikke noget og der var nærmest ikke en våd ble. På trods af det fik vi alligevel endnu en gang lov til at komme hjem at sove. Iiih skulle det lykkes i aften at få en nat i egen seng?? Betingelserne var de samme for at komme hjem som natten før. Vi skulle ringe hvis der var feber eller hvis tilstanden ændrede sig. Vi skulle møde ind her til morgen for at blive gennemgået til stuegang.
Aftenen gik og Tobias og Lasse gik tidlig i seng for de var begge trætte og Lasse havde det ikke for godt. Ved 02 tiden var Tobias rigtig ked af det og brand varm igen. Feberen sagde 39. Vi valgte dog at give lidt panodil og fik ham til at sove igen. Her til morgen var der ingen feber, men der var endnu mere udslæt.

 Lægerne mener at det er et virus udslæt som er helt uskadeligt. Det ser noget voldsomt ud men heldigvis virker Tobias ikke plaget af det på nogen måde. Vi har stadig ikke fået svar på diverse prøver og mangler stadig at sende endnu en afføringsprøve ind. Sikken en optakt til jul. Det er ikke ligefrem det som fremmer julestemningen. Øv jeg syntes at det er hårdt. Bare min lille mand bliver rask eller frisk til juleaften. Det er det eneste jeg ønsker mig til jul.