Der har været og vil nok være lidt ekstra stille på bloggen den næste tid. Grunden til dette er at jeg har en del kaos i mit indre og mit hjerne for alvor er på overarbejde.
Herhjemme forsøger vi at finde en rytme som kan få vores hverdag til at hænge sammen efter jeg er startet på arbejde og Tobias skal i dagpleje. Det har været rigtig svært for mig at skulle acceptere at være så meget væk fra familien for at gå på arbejde. Det er meget svært for mig at jeg ikke kan aflevere og hente Tobias i dagplejen, det gør mig rigtig ked af det. Samtidig har jeg meget svært ved at jeg ikke kan lave de samme ting som jeg har været vant til at gøre. Finder det svært at få lavet noget kreativt. Lige nu er det faktisk svært at rydde op, vaske tøj og lave mad. Jeg kan slet ikke overskue det. Jeg er konstant og nærmest kronisk træt. Mine tanker drøner rundt i alle retninger og fylder enormt meget og ofte også for meget. Det gør også at min søvn ikke bliver den bedste fordi jeg drømmer de mest mærkelige ting. Jeg syntes at det hele de vælter for mig og at jeg ikke kan finde en løsning til at genopbygge min motivation og overskud til at lave de mest nødvendige ting herhjemme. Den smule jeg har at give den bliver givet til Tobias for det er vigtig for mig at han føler sig elsket. Der skal være lige så mange kys og kram til ham som der plejer at være og tror faktisk at der er kommet flere til.
Jeg håber at jeg men tiden kan få styr på tankerne, selvværdet og finde motivationen til at gøre ting for mig selv og ikke mindst for Lasse. Håber at i kan bære over med mig og stadig har lyst til at følge med på min lille blog. Jeg vil forsøge at lave indlæg i ny og næ men de store indlæg kan og vil jeg ikke love af frygt for ikke at holde det.
Men husk:
En krise er ikke et problem som kan løses, men et stykke liv som skal leves og læres af.
Pas godt på hinanden derude i blogland.
