Det største minde begynder her

Det største minde begynder her

mandag den 28. november 2011

Kaos i mit indre.

Shhhhhh...............
Der har været og vil nok være lidt ekstra stille på bloggen den næste tid. Grunden til dette er at jeg har en del kaos i mit indre og mit hjerne for alvor er på overarbejde.
Herhjemme forsøger vi at finde en rytme som kan få vores hverdag til at hænge sammen efter jeg er startet på arbejde og Tobias skal i dagpleje. Det har været rigtig svært for mig at skulle acceptere at være så meget væk fra familien for at gå på arbejde. Det er meget svært for mig at jeg ikke kan aflevere og hente Tobias i dagplejen, det gør mig rigtig ked af det. Samtidig har jeg meget svært ved at jeg ikke kan lave de samme ting som jeg har været vant til at gøre. Finder det svært at få lavet noget kreativt. Lige nu er det faktisk svært at rydde op, vaske tøj og lave mad. Jeg kan slet ikke overskue det. Jeg er konstant og nærmest kronisk træt. Mine tanker drøner rundt i alle retninger og fylder enormt meget og ofte også for meget. Det gør også at min søvn ikke bliver den bedste fordi jeg drømmer de mest mærkelige ting. Jeg syntes at det hele de vælter for mig og at jeg ikke kan finde en løsning til at genopbygge min motivation og overskud til at lave de mest nødvendige ting herhjemme. Den smule jeg har at give den bliver givet til Tobias for det er vigtig for mig at han føler sig elsket. Der skal være lige så mange kys og kram til ham som der plejer at være og tror faktisk at der er kommet flere til.
Jeg håber at jeg men tiden kan få styr på tankerne, selvværdet og finde motivationen til at gøre ting for mig selv og ikke mindst for Lasse. Håber at i kan bære over med mig og stadig har lyst til at følge med på min lille blog. Jeg vil forsøge at lave indlæg i ny og næ men de store indlæg kan og vil jeg ikke love af frygt for ikke at holde det.
Men husk:
En krise er ikke et problem som kan løses, men et stykke liv som skal leves og læres af.
Pas godt på hinanden derude i blogland.

6 kommentarer:

  1. Kæmpe kram Lene!!
    Ved du kæmper en kamp med det hele og du vinder!!! Er sikker på der nok skal komme styr på hverdagen igen!! Vi er først ved at have styr på vores nu!

    Jeg er her for dig søde Lene! Du kan altid ringe eller skrive!

    Er vild med din lille sætning! Det er så rigtig!

    SvarSlet
  2. Kære Lene! Du må aldrig have dårlig samvittighed mht. dine læsere. Jeg følger med på din blog, også selvom der går lidt tid imellem indlæggene! Husk at du næsten lige er startet op på "det virkelige liv" og det er okay at man er træt i starten. Det er mega hårdt at få det hele til at køre. Jeg kan sagtens følge dig. Jeg håber du giver dig selv tid og plads til at vænne dig til alt det nye, så er jeg helt sikker på, at det andet nok skal komme med tiden.

    SvarSlet
  3. Kære Lene
    Jeg har i dag lavet et indlæg meget lig dig.

    Jeg har aldrig oplevet noget så svært og hårdt som det at starte på arbejde. Jeg er fuldkommen kvæstet og uden energi, og det er enormt svært at acceptere.

    Mange tanker til dig.

    SvarSlet
  4. Kender det!
    Det tog mig godt 1 mrd at finde mig selv efter jeg startede på arbejde igen. Alt virkede uoverskueligt, og intet passede sammen. Men man vender sig heldigvis hurtigt til hvad man kan nå og ikke nå. Og når man kommer ind i rutinen, så går det meget bedre.
    Håber for dig du finder den snart.
    Stort kram herfra!

    SvarSlet
  5. Mina tankar går till dig. Klart att du fixar det! Efter alla våra promenader vet jag att du är en klok kvinna. Känn ingen press från bloggen. Den finns kvar när du känner för det och alla vi människor som bryr oss om dig finns också kvar! Ta hand om dig o familjen.
    Stor kram från mig.

    SvarSlet
  6. Hvor er i søde alle sammen. Det er bare så utrolig svært i denne tid når dumme tanker fylder så meget og humøret er som en rutchebane. Tårerne ligger lige under overfladen konstant. Modløs og initiativfattig det er vist den kategori jeg hører ind under. Håber godt nok snart at bøtten vender så jeg kan bliver glad og harmonisk igen.

    SvarSlet