Hvad har du lavet idag??
Idag har jeg været ude på mit arbejde for at vise ham her frem.
Alle de kolleger som var på arbejde syntes at han var en dejlig dreng med nogle gode kinder :) Det kan jeg jo kun give dem ret i. Han er en dejlig dreng og kan slet ikke forstå hvordan vi har været så heldige at få så SKØN en dreng. Samtidig med besøget fik jeg også afleveret mine barselspapirer. Det vil sige at jeg nu har fortalt at jeg gerne vil udnytte al den barsel jeg kan få - 46 dejlige uger. Vil udnytte at jeg kan være sammen og nyde vores dejlige dreng. Lige nu kan jeg heller ikke forestille mig at skulle begynde på arbejde igen.
Turen til Aalborg betød også at vi lige kunne komme et lille smut i BabySam for at købe et par småting. Det var en helt ny oplevelse at kommer derud for denne gang havde jeg jo ham den skønne med i autostolen i stedet for i maven. Han sov dog gennem den lille shoppetur.
Resten af dagen skal jeg bare nyde mine to dejlige drenge <3 Vi skal hygge på sofaen med en forhåbentlig god håndbold kamp (læs: med sejr til de danske piger), varme æbleskiver og en kop varm kakao. Glæder mig allerede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar