Tobias er blevet total vild med at være ude. Han er næsten ikke til at drive ind igen. Specielt ikke hvis han kommer med i garagen og han finder sit udelegetøj. Han har en lille græsslåmaskine, en kost, skovl, spand osv. Han nyder at gå rundt med kosten og feje, men han kan ikke helt forstå hvorfor man ikke kan feje græsset i naboens have. Græsslåmaskinen har han også gået mange ture med op og ned af indkørslen.
Han er simpelthen så nuser når han render rundt og gerne vil hjælpe. Han har også været med til at gøre vores krukker forårs klar. Det fik jeg desværre ikke nogle billeder af, men han hentede blomsterne til mig. Nu syntes han bare også at de er sjove at pille op igen. Den lille bølle. Det er dejligt at have ham med ude når han bare hygger sig sådan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar