Det største minde begynder her

Det største minde begynder her

onsdag den 26. oktober 2011

Dus med dyrene og gode venner.

Vi har været en lille tur på Fyn for at besøge nogle rigtig gode venner. Mette, Dennis og deres dejlige pige Rebecca var på ferie i Assens med et hold af deres venner. Tidlig søndag morgen blev bilen pakket, legetøjet til at underholde Tobias og så ellers af sted.
Da vi kom til Assens blev vi modtaget af Mette og Rebecca. Det var dejligt igen at få og give Mette en ordentlig krammer. Har virkelig savnet hende siden de var på besøg hos os i august. Dennis stod i døren for at byde os velkommen. Da vi kom ind indtog Tobias lige huset, han kravlede bare rundt og undersøgte det hele fuldstændig lige glad med at der var fremmede mennesker der. Det var også dejligt at møde Pia som jeg følger gennem hendes blog. Hun virkede lige så varm og dejlig i virkeligheden som hun gør gennem bloggen.
Dennis smurte nogle madder til os og så blev ungerne pakket i bilerne og så ellers af sted mod Odense. Vi havde aftalt at tage en lille tur i zoo. Der var fantastisk vejr til at tage i zoo og det er altid super hyggeligt. Både unger og forældre hyggede sig. Der blev snakket, holdt i hånd, fjollet, spist madder og hindbærsnitter og hygget max.








Efter turen i zoo tog vi ind til centrum for at finde noget af spise. Valget faldt på Jensens Bøfhus. Det var så hyggeligt. Tobias og Rebecca hyggede sig med at made hinanden, pjatte, charme, grine og skabe sig lidt. Det var en dejlig oplevelse at have dem med.
Jeg er bare så heldig at jeg har fundet en så dejlig veninde som Mette. Til trods for at vi ikke har kendt hinanden særlig længe så føler jeg at jeg har kendt hende hele livet. Det er bare så ærgerligt at vi bor 400 km fra hinanden. Men men vores venskab trodser afstanden for sms, facebook, hjemmesiden Min-Mave og bloggen gør at vi kan holde kontakten. Glæder mig allerede til at vi skal se hinanden igen. Denne gang er det vores tur til at besøge dem og det kan jeg næsten ikke vente på. Herhjemme er vi begyndt at snakke om hvornår det kan lade sig gøre. Vi håber på februar men men hvem ved måske bliver det gør.

1 kommentar:

  1. <3 Vi har præcis samme oplevlse! Kanon hyggeligt og vi nyder jeres gode selvskab og glæder os meget til at ses igen (snart) hehe!!!! I er mere end velkommen her!! Jeg er bare så glad for at have mødt dig/jer og kan mærke der virkelig er noget at bygge på og holde fast i!!!

    Sikke nogle dejlige billeder fra en rigtig skøn dag!!

    Det er vel ikke for meget at sige vi har verdens dejligste børn! <3

    SvarSlet