Det største minde begynder her

Det største minde begynder her

tirsdag den 26. april 2011

Påske a'la Sverige.

Denne påske har været den mest fantastiske i mange år. Den lille familie har været i Sverige for at fejre Maddes fødselsdag og bare hygge sammen med hende og Lars. Vi var spændte på hvordan turen skulle gå for det var jo første gang at vi skulle rejse sammen med Tobias og bare køre mere end 40 minutter i bil. Heldigvis var han en engel hele vejen. Han og jeg sad på bagsædet og legede, hyggede, sang og læste Emil fra Lønneberg. Man skulle vel til Sverige. Hi hi.

Vi kom til Linköping torsdag hvor det var Maddes fødselsdag. Hun vidste ikke at vi skulle komme så vi ville overraske hende når hun kom hjem fra arbejde. Vi var omkring Lars' arbejde for at hente nøglen til lejligheden. Han ville komme hjem lidt senere. Da vi ser Madde kommer cyklende nede i gården gemmer vi os i soveværelset. Da hun har sagt hej til Lars og vil tage hendes sko af kommer vi frem fra vores skjul. Da hun kigger op siger vi hej. Madde står bare og kigger i 5 sek og så bliver hun VILDT overrasket og var tæt på at give sig til at græde af glæde. Vi havde nemlig bildt hende ind at vi ikke kunne komme i påsken fordi vi havde så mange planer. Snydt. Dagen gik ellers med hygge, en lille middag i Linköping by og et lille spil kort.

Fredag blev tiden brugt på at være ude i den gamle del af Linköping. Det var næsten som at komme i den Gamle by i Århus men bare i Sverige. 
 Her er vil lige ankommet til den gamle del af Linköping og klar til en hyggelig dag.
Et lille stemningsbillede fra en lille cafe.
Vejret var fantastisk om fredagen så vi kunne sidde ude og nyde noget svensk smørrebrød og en "lille" is. Tobias hyggede sig i barnevognen for der var så varm at han ikke behøvede at have strømper og bukser på. Lige en dag efter hans hoved. Han lå bare og legede i vognen mens vi spiste.
Efter vi havde spist gik vi en tur en et lille naturreservat som lå i forlængelse af den gamle den af byen. Det var super flot og skoven var dækket af smukke hvide anemoner. Tobias var helt forelsket i dem og skulle selvfølgelig have lov til at smage på det dejlige svenske forår.



Lørdag stod Madde og jeg først op. Ikke noget nyt i det. Vi bestemte hvad dagen skulle indeholde. Jeg ville gerne ud og kigge efter et par ting og vi vidste at drengene gerne ville ud at fiske. Vi valgte at kombinere de to ting. Dog skulle vi først have Lars til at stå op. Det var lige et job for Tobias.

Turen ud at fiske blev noget af en udfordring som jeg aldrig i min vildeste fantasi kunne have forestillet mig. Tak skæbne for at vi har en terrængående barnevogn. Den kom på en ordentlig off road tur.
Da vi endelig kom frem var det bare det smukkeste syn. En meget stor sø ude midt i en skov så stille at ikke en gang fuglekvidder kunne høres. Det er så stille og idyllisk at man næsten ikke kunne forestille sig det. Lasse og Lars fiskede og Madde og jeg slikkede sol ved søens bred. Tobias sad sammen med os på et tæppe og legede.
Tobias holder øje med og far og onkel Lars fanger nogle fisk.

The love between father and son.
De fangede ingen fisk men vi hyggede rigtig meget. Resten af dagen stod på hygge i lejligheden med god mad og kortspil. Det var slet ikke til at forstå at vi skulle hjem næste dag. En meget trist tanke.

Søndag skulle vi så hjem, men vi ville alligevel have noget ud af dagen. Vi ville gå en tur ned i byen og kigge på det fine påskepyntet træ som stod på torvet. Vi skulle selvfølgelig også lige have den sidste på en verdens bedste isbar. Den var bare den mest fantastiske is man kan forestille sig og så var det frisklavet hver eneste dag. Det var heller ikke alle smage som var tilgængelig hver dag. Det var så meget at vælge imellem men men men fik da hurtig en favorit.

En smuk påsketradition men birketræ pyntet med fjer i alle farver af byens børn.

Tobias var meget betaget af alle fjerene

Verdens bedste og mest fantastiske isbar.

3 kommentarer:

  1. Tak for en helt fantastisk påske Sös. Det var super hyggeligt og har virkeligt nydt hvert sekund! Gläder mig allerede til vi skal väre sammen igen.
    Stort knus

    SvarSlet
  2. Det ser ud til i har haft en rigtig dejlig påske!! Godt fundet på med surprice ;)!!
    Og Tobias er ikke til at stå for, han er helt igennem bare så dejlig!! En rigtig charmetrold!!!! Fedt med de hatte til ham :)

    SvarSlet
  3. Det va den bästa påsken ever! Ni var helt fantastiska. Kärlek till er <3

    SvarSlet