Back to reallity

Der har været lidt stille her på bloggen de sidste dage. Det skyldes at jeg ville nyde de sidste dage af min ferie sammen med Tobias. Der er blevet hygget, puttet, mysset og bare været en masse kærlighed i luften. Kommer for alvor til at savne denne lille gut nu hverdagen og det virkelige liv melder sig.

Nu sidder jeg så her og ser tilbage på en fantastisk barsel og efterfølgende 4 ugers ferie. Det har været en drømmetid og en vidunderlig boble al leve i og som jeg ville ønske jeg kunne blive i meget længere. Jeg har virkelig fundet mig selv og hvad der er vigtigt for mig her i livet. Jeg har altid vidst at jeg var et familiemenneske men nu er jeg blevet FAMILIEMENNESKE. Jeg havde heller aldrig troet at jeg kunne elske så meget som jeg gør nu. At sådan en lille mand kan fylde ens hjerte med så meget kærlighed bare ved at han kigger på mig, smiler eller aer min kind. Det har været en vidunderlig tid og jeg sætter enorm stor pris på at have gået hjemme og hygget om mine to dejlige drenge som bare betyder ALT for mig. De fylder min hverdag med kærlighed og giver for alvor mit liv mening. Jeg håber virkelig at jeg kommer til at opleve sådan en tid igen, men ikke lige med det samme. Nu vil jeg bare nyde Tobias og alle de sjove ting han gør i hverdagen. Hver dag gør han en eller anden ny ting som gør mig stolt og fylder mit hjerte med endnu mere kærlighed til ham.

I går var det så tid til at vende tilbage til virkeligheden. Mit nye job og min identitet som sygeplejerske. Det var en skræmmende tanke som har givet anledning til mange tårer, usikre tanker og nogle anfald af panikangst. I går kl. 9 skulle jeg møde på mit nye job på intensiv. Det var en dag med intro til afdelingen, rundvisning og andet praktisk. Var godt træt i hovedet da jeg kom hjem og måtte da også lige forbi sofaen for at få en lille morfar. I dag skulle jeg virkelig i ilden. Jeg skulle hoppe ud på det dybe uden redningsvest eller andet sikkerhedsnet. Uha der var mange sommerfugle i maven da jeg lagde fra land kl 6.10 i morges. Jeg har haft en fantastisk dag i dag. Det er en dejlig åben afdeling med søde kolleger som har taget godt imod mig. Jeg har gået sammen med en oplærings sygeplejerske i dag. Hun tog sig virkelig god af mig og jeg fik lov til at få fingrene i de praktiske opgaver for er i plejen af patienterne. Det var dejligt at komme tilbage til det igen og hvor har jeg bare savnet den basale sygepleje. Jeg fik meget ros af hende og af de pårørende til den patient jeg var hos i dag. Allerede nu sidder jeg og glæder mig til i morgen. Håber at jeg kan huske det jeg fik lært i dag. Kan godt mærke at jeg er godt brugt i hovedet men så kan jeg heldigvis gå tidlig i seng.

Bagsiden ved at starte på arbejde igen er at jeg ikke har ret mange timer sammen med Tobias. Har allerede på dag 2 dårlig samvittighed overfor ham ved ikke at kunne være mere sammen med ham. Forstår pludselig hvorfor nogen forældre forsøger at købe sig ud af deres dårlige samvittighed ved at give deres børn gaver, legetøj og på anden måde forkæle dem. Syntes at det er skræmmende at jeg allerede nu har det sådan. Håber at det bliver bedre med tiden og at vi inden længe finder en rytme for hvordan vi får hverdagen til at fungere. Heldigvis er der millioner af kvinder før mig som har fået det til at køre rundt så mon ikke også at det kommer til at lykkes for mig? Det tror jeg fuldt og fast på..