Wonderful surprice

Fredag fik jeg den mest vidunderlige overraskelse. Mens jeg sad og hyggede på sofaen fik jeg en sms fra min bror om vi kunne tale på Skype 30 min. senere? Det kunne vi sagtens men han kunne desværre ikke se Tobias for han var lige blevet puttet. Jeg loggede på Skype og ventede. Kunne ikke forstå at der ikke skete noget men glemte det igen, fordi det bankede på døren. Det gav et helt ryk i mig for jeg havde ikke set lyset tænde i indkørslen eller hørt en bildør. Yaiks.... Tripper ud og pludselig stikker min far hovedet frem. Han ville lige se hvad jeg lavede. Jgg gik tilbage til sofaen og satte mig igen med computeren. Da jeg vender mig om for at sige noget til min far står min bror pludselig i stuen. WHAT!! Jeg blev simpelthen SÅ glad og meget overrasket over at se ham. Troede først jeg skulle se ham når han kom hjem til jul. Han ville bare så gerne hjem og hilse på os og på Tobias. Lars og far blev og hyggede sammen med mig resten af aftenen.
I går skulle Tobias og onkel så rigtig hygge. Det var dog en noget skeptisk Tobias som ikke helt var sikker på hvem ham der onkel var. Han plejede jo at være inde i computeren. Man kunne godt se at Tobias og onkel er for lidt sammen, for Tobias skulle bruge lang tid på at se Lars an. Tror dog at de hyggede sig trods skepsis og tilbageholdenhed. Jeg syntes det var fantastisk at se Lars sammen med Tobias. Lars vil ham bare så gerne.
I dag skulle Lars retur til Sverige igen, men først skulle vi lige spise brunch sammen. Min mor havde sørget for det hele vi skulle bare komme kl. 10. Tobias faldt i søvn på vej derned men sov "heldigvis" (for Lars) ikke ret længe. Da han kom ind var han helt fremme i skoende og tøet helt op. Da Tobias havde spist et ½ rundstykke var han helt i hopla og skulle rigtig charme sin onkel. De fik leget og Lars fik lov til at kramme og løfte ham. Det var dejligt at se at de begge nød at være sammen.
Glæder mig rigtig meget til at vi alle skal være sammen igen.

 Onkel hvem har tegnet på din arm?

 En stolt onkel.

 En tur til.

Her sidder jeg altså godt.