Det største minde begynder her

Det største minde begynder her

tirsdag den 28. februar 2012

Den dejligste snemand

Selvom fastelavn er forbi så er det jo ikke alle som er lige hurtige til at holde fastelavn. I dag er Tobias i legestue med dagplejen, det er de en gang om ugen, og der skulle de holde fastelavn. Vi har vidst det i små 14 dage. Gode råd var dyre for hvad skulle han så være?? Jeg ville gerne selv have lavet hans kostume men det havde jeg desværre ikke overskuddet eller energien til. Tiden var også en smule knap, for jeg kan jo godt lide at være ude i god tid. Jagten gik ind på det helt perfekte kostume, men ingen af dem man kunne finde i de forskellige legetøjsforretninger passede perfekt. Øv. Så kom turen til nettet, der var flere gode bud men så blev jeg sørme også for nærrig. Hmmm det tegnede til at drengen aldrig skulle få et kostume.
Så en da på arbejdet kom jeg til at kigge i et blad som en af nattevagterne havde efterladt. I det blad var det perfekte kostume til Tobias. Da jeg kom hjem søgte jeg lidt videre og endte alligevel på det link som var i bladet fra mit arbejde. Der var rigtig mange og til forskellige priser. Lasse og jeg fandt flere bud og endte med at forelske os i et snemands kostume med halstørklæde og høj hat. Det var også billigt. Få dage efter kom det med posten og så har det bare ligget på kontoret og ventet på at Tobias skulle have det på.
Her til morgen stod jeg op med kriller i maven for jeg var så spændt på at se ham som snemand. Efter vi havde spist morgenmad fik han kostumet på og nøj hvor var han cute. Skyndte mig at hente kameraet for skulle jo have et billede eller to af min egen lille snemand.
Han ville ikke rigtig beholde hatten på så det var svært at få det helt perfekte billede af ham. Fik da heldigvis nogle stykker.
Da vi kom ned i legestuen var det fyldt med dejlige unger som var alt fra små feer, spiderman, løve, cowboy, tigerdyr osv. Blev så glad da jeg så alle de søde små ansigter. Tobias daplejemor kom for at tage imod ham og hun var meget betaget af hans kostume. Som hun sagde så passede det perfekt til hans kropsform. En dejlig rund lille mave. Kunne kun give hende ret, for det havde også været vores tanke da vi bestilte det. De andre daplejemødre syntes også at han var super sød i hans lille snemands kostume. Han havde ikke tid til at sige farvel for han skulle ind og lege med spiderman, klokkeblomst og en lille fe. Er sikker på at han har haft en helt fantastisk dag når jeg henter ham om et par timer.

2 kommentarer:

  1. Sikke en dejlig lille snemand, han smelter vores hjerter. Knus mormor og morfar.

    SvarSlet
  2. hvor er han fin :D God ide med en snemand!

    SvarSlet