Det største minde begynder her

Det største minde begynder her

torsdag den 9. februar 2012

Integration

Integration betyder at samle dele til en helhed.
Jeg har følt mig som en del på mit arbejde men som tiden er gået er jeg blevet en del af den enhed som afdelingen og personalegruppen er. Efter jeg i går mødte ind til nattevagt til en stor overraskelse så føler jeg min nu 100% integreret i afdelingen. Den store overraskelse lå og ventede på mig i omklædningsrummet. Jeg har nu efter min 3 måneders oplæring gjort mig fortjent til at få uniform med navn på. Det betyder at jeg ikke mere skal stå i kø i linneddepotet om morgenen sammen med jeg ved ikke hvor mange andre for at få 2 sæt tøj. 2 sæt rækker jo ikke ret langt når nu man har 3-4 nattevagter i træk. Når man har været i nattevagt så gider man jo ikke stå og vente på at få en ny uniform, så vil man bare hjem i høkassen. Det behøver jeg heller ikke nu. Der ligger simpelthen 8 friske uniformer på min hylde. De vil blive lagt frem til mig hver gang de er blevet vasket så jeg altid har en uniform at tage på.
Det er virkelig med fryd og stolthed jeg til hvervagt tager min uniform på. jeg er så super glad for mit arbejde og fortryder aldrig at jeg tog chancen mens jeg var på barsel og søgte stillingen. Jeg er kommet på rette hylde og her har jeg tænkt mig at blive. Udfordringer er der nok af og det virker ikke til at puljen med udfordringer bliver tømt de næste mange mange år.



3 kommentarer:

  1. Der er rigtig flot gået Lene jeg er stolt af dig.Knus Bente

    SvarSlet
  2. Tak :) det er dejligt at vide.

    SvarSlet
  3. Dejligt at du har fundet din rette hylde. Flot uniform med navn på. Knus mor

    SvarSlet